Torsdag tog Cheryl og jeg ind til Medina for at handle ind osv. Vi startede i Sprint, hvor jeg fik en mobiltelefon. De har fri internet paa telefonen herovre, saa baade min mail og facebookprofil er opsat paa min telefon. Derefter tog vi hen paa en lille laegeklinik, som laa i forbindelse med et supermarked. Her fik jeg lavet en "Sportslaegeerklaering" saa jeg kan deltage i sport paa skolen. Fodboldtraeningen starter allerede paa mandag - det var derfor jeg fik den lavet saa tidligt. Saa tog vi hen til et spisested, og fik noget frokost. Derefter i Wallmart (supermarked) for at koebe shampoo, tandpasta og madvarer.
I Medina har de alle mulige fastfoodkaeder - McDonalds, Burger King, TacoBell, KFC osv. Det er helt utroligt, at de alle kan loebe rundt.
Om aftnen tog vi en sejltur paa soeen i deres Pontoon boat. Det kan godt vaere at alle i Holland med respekt for sig selv har skodder for deres vinduer, men alle i Chippewa Lake med respekt for sig selv har en pontoon boat og en golfbil!
lørdag den 7. august 2010
Turen til USA
Her er lige et par billeder fra rejsen:
 |
| Maria og jeg lige efter indtjekningen af vores bagage - vi klarede begge testen ;) |
 |
| Anders paa burgerbaren i lufthavnen |
 |
| Folk paa Five Guys |
 |
| Anja foran Five Guys |
 |
| Flyet til Cleveland med et meget maerkeligt afgangstidpunkt |
 |
| 2 balloner som mine vaertsforaeldre havde med i lufthavnen |
 |
| Bamsen som de ogsa havde med - en meget god erstatning for Luffe, som jeg desvaerre ikke kunne tage med. Jeg tror jeg kalder ham Svend Aage ;) |
Onsdag 4/8
Jeg stod op kl. 4.45 - et helt sindsygt tidspunkt efter min mening, ingen burde staa op paa det tidspunkt! Jeg tog et hurtigt bad, spiste morgenmad, og pakkede ellers de sidste ting inden afgang. Kl. 06.05 forlod vores bil Emdrup, og kursen var sat mod Kastrup Lufthavn. Efter at have fundet en ledig P-baas i naerheden af Terminal 3 og fundet en bagagevogn gik vi mod moedestedet ved Hiltonhotel. YFU Travel Staff havde fundet det bedste ever til at samle saa mange mennesker (54 udvekslingsstudenter og deres familier) lige der hvor alle folk kom med toget og metroen. Vi fik udleveret navneskilt i en lille pengekat, og en rejseplan til vores foraeldre. Derefter skulle vi tage afsked med vores familie - noget der var svaerer for nogen end for andre.
Alle studenterne gik i samlet flok hen mod indtjekningsskranken, og vi fik vejet vores kuffert og udleveret en flybillet. Jeg var meget nervoes for vaegten af min kuffert, men det ramte naesten plet. Med 22,5 kg kunne der naesten ikke have vaeret mere. Mange havde dog for meget med, saa de maatte enten proppe nogle af deres ting i deres haandbagage eller betale for overvaegt.
Da alle havde vaeret igennem bagagecheck-in, gik vi samlet mod security'en. Der skulle jeg selvfoelgelig lige kropsvisiteres, da doerkarmen blinkede roedt, men efter at lufthavnsdamen havde givet mig en omgang massage, fik jeg ogsaa lov til at gaa igennem.
Vi gik direkte til gaten, hvor vi sad i 10 minutter, hvorefter vi blev kaldt ombord efter saedenummer, for at goere det mere behageligt for passagegerne. Det hjalp dog ikke saa meget, for vi stod alligevel i koe, da der gik for kort tid imellem opraabene. Flyet havde 3 saeder til hver side, og jeg skulle rigtig have siddet i midten til venstre side, men jeg byttede med Maja, da hun var gaaet ind foer mig. I flyet skulle vi udfylde nogle papirer om, hvor vi skulle overnatte, naar vi kom til USA. Jeg tog en lile lur, og gik derfor glip af landingen, men den gik tilsyneladende godt :)
Velankommet i Frankfurt stod vi i koe i lang tid ved en skranke, hvor de skulle skrive alle informationerne fra de papirer, vi havde udfyldt i flyet, ind. Men vi naede da alle ombord paa flyet inden afgang. Flyet var en del stoerre end det til Frankfurt - det havde 3 saeder til hver side og 4 i midten. Jeg sad ude i hoejre side imellem Julie (der skulle til Texas) og Anders (der skulle til Ohio ligesom mig). Det var en meget lang flyvetur, og jeg havde hovedpine, saa selv det at se film eller tv-serier paa skaermen foran mig tiltalte mig ikke. Jeg fandt foerst ud af, at man kunne boeje nakkestoetten, da vi var landet. Den information kunne ellers have sparet mig for mange daarlige forsoeg paa at sove!
Da vi ankom til Washington-Dulles skiltes vi i 2 grupper - dem der skulle overnatte eller afhentes i Washington, og dem der skulle videre. Vores Flight-Leaders maatte ikke komme med os Transfers, fordi de skulle blive i Washington, saa vi var helt "alene". Vi blev gennet ind i en slags container med hjul, og den koerte os hen til immigrationskontrollen. Her stod vi i koe i omkring 1 1/2 time. Der stod et aegtepar bag ved mig, i den koe jeg stod i, og de skulle naa et fly 15 minutter senere, saa vi lod dem komme foran. Den mand jeg skulle hen til, var monster langsom. Kvinden ved skranken ved siden af, naaede 3 personer inden han havde naaet 1. Fordi det tog saa lang tid, valgte jeg at saette mig ned paa gulvet. Til sidst var jeg den eneste person tilbage foruden "immigrationspersonerne". Han skulle se mine papirer, tage fingeraftryk af min ene tommelfinger og tage et billede af mig med hans webcamera. Til sidst fik jeg ogsaa lov til at gaa. Jeg skulle hen efter min kuffert, som havde staaet 1 1/2 time alene og ventet paa mig. Derefter gik det igennem tolden, og jeg kunne igen aflevere min kuffert, saa den kunne komme paa flyet mod Cleveland. Jeg gik igennem security'en (det var synd for de stakkels sikkerhedsfolk, for jeg skulle have mine store vandrestoevler af), og videre op til et slags venterum, hvor alle de andre danske YFU'er og nogle finske af slagsen sad og ventede. Der var nogle amerikanske YFU Travel Staff, som tog imod os.
Herefter gik vi i smaa hold sammen hen til vores gate. Vejen til min gate indeholdt baade en tur med "lufthavnsmetroen" og en masse rulletrapper. Vel ankommet gik den gruppe YFU'er jeg var med hen for at faa lidt aftensmad. Der var en restaurant ved navn Five Guys, hvor vi fik en burger. Ikke ligefrem noget at skrive hjem om, selvom om jeg lige har gjort det. Paa Five Guys snakkede jeg med Anja (YFU'er). Vi snakkede lidt sammen, og det viste sig, at hun er Jeanettes kusine. Jeanette er en pige jeg gik paa efterskole med - hvor er verden dog lille!
Herefter var det bare at vente paa, at flyet skulle lette. Vi sad bare paa baenkene, og snakkede osv. Jeg snakkede ogsaa lidt med en finsk YFU'er. Han skulle ogsaa med flyet til Cleveland, og alle de andre finske YFU'er var ved andre gates, havde han ikke rigtig nogle at snakke med. Maaske moeder jeg ham igen, han var i hvert fald rigtig flink. Lige pludselig stod der paa flytavlen, at mit fly var forsinket, og efterhaanden blev den mere og mere forsinket. Alle de andres fly var ogsaa forsinket, fordi der var en tordenstorm. Den gik hele vejen fra Chicago ned til Miami. Hvis flyet blev aflyst skulle vi overnatte paa et hotel. Jeg var efterhaanden traet, men besluttede mig for ikke at sove - ligesom alle de andre YFU'er (nogle holdte sig vaagen paa kaffe og Red Bull). Heldigvis var Travel Staff ikke taget hjem endnu, saa de var der hele tiden.
Endelig afgik flyet, og jeg kunne komme videre. Flyet var meget lille - 2 saeder til den ene side og et til den anden og en lille gang imellem dem. Der var saa lidt plads, at vores haandbagage maatte pakkes i lastrummet. De sagde, at de hurtigt ville goere klar til afgang, men saa skulle der lige noget braendstof paa, hvis vi skulle cirkle rundt over Cleveland, inden vi kunne lande. Saa ca. en halv time efter alle var kommet ind i flyet, var vi klar til afgang! Jeg tog en lille lur, og saa var vi der. Jeg saa indflyvningen over Cleveland - fyldt med lys selvom klokken var halv et om natten, selv i havnen var der aktivitet.
Alex (finsk YFU) og jeg fulgtes ad af den lange gang ud til ankomsthallen, hvor vores vaertsfamilier stod klar. Mine vaertsforaeldre havde desvaerre ventet i ca. tre timer, og vi var alle meget traette. Vi koerte hjem (ca. 40 minutters koersel), og saa gik vi i seng. Forinden havde jeg dog lige hilst paa alle hundene. Jeg var paent smadret efter 30 timer paa farten!!!
Alle studenterne gik i samlet flok hen mod indtjekningsskranken, og vi fik vejet vores kuffert og udleveret en flybillet. Jeg var meget nervoes for vaegten af min kuffert, men det ramte naesten plet. Med 22,5 kg kunne der naesten ikke have vaeret mere. Mange havde dog for meget med, saa de maatte enten proppe nogle af deres ting i deres haandbagage eller betale for overvaegt.
Da alle havde vaeret igennem bagagecheck-in, gik vi samlet mod security'en. Der skulle jeg selvfoelgelig lige kropsvisiteres, da doerkarmen blinkede roedt, men efter at lufthavnsdamen havde givet mig en omgang massage, fik jeg ogsaa lov til at gaa igennem.
Vi gik direkte til gaten, hvor vi sad i 10 minutter, hvorefter vi blev kaldt ombord efter saedenummer, for at goere det mere behageligt for passagegerne. Det hjalp dog ikke saa meget, for vi stod alligevel i koe, da der gik for kort tid imellem opraabene. Flyet havde 3 saeder til hver side, og jeg skulle rigtig have siddet i midten til venstre side, men jeg byttede med Maja, da hun var gaaet ind foer mig. I flyet skulle vi udfylde nogle papirer om, hvor vi skulle overnatte, naar vi kom til USA. Jeg tog en lile lur, og gik derfor glip af landingen, men den gik tilsyneladende godt :)
Velankommet i Frankfurt stod vi i koe i lang tid ved en skranke, hvor de skulle skrive alle informationerne fra de papirer, vi havde udfyldt i flyet, ind. Men vi naede da alle ombord paa flyet inden afgang. Flyet var en del stoerre end det til Frankfurt - det havde 3 saeder til hver side og 4 i midten. Jeg sad ude i hoejre side imellem Julie (der skulle til Texas) og Anders (der skulle til Ohio ligesom mig). Det var en meget lang flyvetur, og jeg havde hovedpine, saa selv det at se film eller tv-serier paa skaermen foran mig tiltalte mig ikke. Jeg fandt foerst ud af, at man kunne boeje nakkestoetten, da vi var landet. Den information kunne ellers have sparet mig for mange daarlige forsoeg paa at sove!
Da vi ankom til Washington-Dulles skiltes vi i 2 grupper - dem der skulle overnatte eller afhentes i Washington, og dem der skulle videre. Vores Flight-Leaders maatte ikke komme med os Transfers, fordi de skulle blive i Washington, saa vi var helt "alene". Vi blev gennet ind i en slags container med hjul, og den koerte os hen til immigrationskontrollen. Her stod vi i koe i omkring 1 1/2 time. Der stod et aegtepar bag ved mig, i den koe jeg stod i, og de skulle naa et fly 15 minutter senere, saa vi lod dem komme foran. Den mand jeg skulle hen til, var monster langsom. Kvinden ved skranken ved siden af, naaede 3 personer inden han havde naaet 1. Fordi det tog saa lang tid, valgte jeg at saette mig ned paa gulvet. Til sidst var jeg den eneste person tilbage foruden "immigrationspersonerne". Han skulle se mine papirer, tage fingeraftryk af min ene tommelfinger og tage et billede af mig med hans webcamera. Til sidst fik jeg ogsaa lov til at gaa. Jeg skulle hen efter min kuffert, som havde staaet 1 1/2 time alene og ventet paa mig. Derefter gik det igennem tolden, og jeg kunne igen aflevere min kuffert, saa den kunne komme paa flyet mod Cleveland. Jeg gik igennem security'en (det var synd for de stakkels sikkerhedsfolk, for jeg skulle have mine store vandrestoevler af), og videre op til et slags venterum, hvor alle de andre danske YFU'er og nogle finske af slagsen sad og ventede. Der var nogle amerikanske YFU Travel Staff, som tog imod os.
Herefter gik vi i smaa hold sammen hen til vores gate. Vejen til min gate indeholdt baade en tur med "lufthavnsmetroen" og en masse rulletrapper. Vel ankommet gik den gruppe YFU'er jeg var med hen for at faa lidt aftensmad. Der var en restaurant ved navn Five Guys, hvor vi fik en burger. Ikke ligefrem noget at skrive hjem om, selvom om jeg lige har gjort det. Paa Five Guys snakkede jeg med Anja (YFU'er). Vi snakkede lidt sammen, og det viste sig, at hun er Jeanettes kusine. Jeanette er en pige jeg gik paa efterskole med - hvor er verden dog lille!
Herefter var det bare at vente paa, at flyet skulle lette. Vi sad bare paa baenkene, og snakkede osv. Jeg snakkede ogsaa lidt med en finsk YFU'er. Han skulle ogsaa med flyet til Cleveland, og alle de andre finske YFU'er var ved andre gates, havde han ikke rigtig nogle at snakke med. Maaske moeder jeg ham igen, han var i hvert fald rigtig flink. Lige pludselig stod der paa flytavlen, at mit fly var forsinket, og efterhaanden blev den mere og mere forsinket. Alle de andres fly var ogsaa forsinket, fordi der var en tordenstorm. Den gik hele vejen fra Chicago ned til Miami. Hvis flyet blev aflyst skulle vi overnatte paa et hotel. Jeg var efterhaanden traet, men besluttede mig for ikke at sove - ligesom alle de andre YFU'er (nogle holdte sig vaagen paa kaffe og Red Bull). Heldigvis var Travel Staff ikke taget hjem endnu, saa de var der hele tiden.
Endelig afgik flyet, og jeg kunne komme videre. Flyet var meget lille - 2 saeder til den ene side og et til den anden og en lille gang imellem dem. Der var saa lidt plads, at vores haandbagage maatte pakkes i lastrummet. De sagde, at de hurtigt ville goere klar til afgang, men saa skulle der lige noget braendstof paa, hvis vi skulle cirkle rundt over Cleveland, inden vi kunne lande. Saa ca. en halv time efter alle var kommet ind i flyet, var vi klar til afgang! Jeg tog en lille lur, og saa var vi der. Jeg saa indflyvningen over Cleveland - fyldt med lys selvom klokken var halv et om natten, selv i havnen var der aktivitet.
Alex (finsk YFU) og jeg fulgtes ad af den lange gang ud til ankomsthallen, hvor vores vaertsfamilier stod klar. Mine vaertsforaeldre havde desvaerre ventet i ca. tre timer, og vi var alle meget traette. Vi koerte hjem (ca. 40 minutters koersel), og saa gik vi i seng. Forinden havde jeg dog lige hilst paa alle hundene. Jeg var paent smadret efter 30 timer paa farten!!!
Tirsdag d. 3/8
Hej - saa er jeg vel ankommet, og har nu faaet introduceret computeren. Jeg vil gerne have alle detaljerne med, saa jeg kan huske alle tingene naar jeg engang kommer hjem. Derfor bliver indlaegene nok lidt lange. Jeg deler dem op, og skriver om hver dag, saa jeg bedre kan finde rundt i det. Tag jer ikke af stavefejl foresaget af mangel paa danske vokaler - jeg haaber i forstaar det alligevel...
Tirsdag eftermiddag koerte vi til Koebenhavn - kun en halv time forsinket (Det er jo trods alt familien Johansen vi taler om (;). Vi holdte kaffepause lidt udenfor Odense, og fandt efter min fars mening det bedste bord paa hele rastepladsen - taet ved baade toiletterne og en skraldespand fyldt med summende hvepse. Min moster stod parat med mit sidste danske aftensmaaltid i et helt aar - fiskefilet med floedestuvet spinat og raakost - tak for det :) Det var egentlig meningen, at vi skulle have gaaet tidligt i seng, men jeg kunne alligevel ikke falde i soevn - jeg glaedede mig bare saa meget...
Tirsdag eftermiddag koerte vi til Koebenhavn - kun en halv time forsinket (Det er jo trods alt familien Johansen vi taler om (;). Vi holdte kaffepause lidt udenfor Odense, og fandt efter min fars mening det bedste bord paa hele rastepladsen - taet ved baade toiletterne og en skraldespand fyldt med summende hvepse. Min moster stod parat med mit sidste danske aftensmaaltid i et helt aar - fiskefilet med floedestuvet spinat og raakost - tak for det :) Det var egentlig meningen, at vi skulle have gaaet tidligt i seng, men jeg kunne alligevel ikke falde i soevn - jeg glaedede mig bare saa meget...
tirsdag den 3. august 2010
The day before tomorrow :)
Så er min nedtællingskalender ved at være afkrydset, og timerne inden jeg skal rejse svinder ind...
Min kuffert er nu pakket efter meget besvær, arbejde og ikke mindst vejning - både badevægt og køkkenvægt er blevet flittigt brugt! Jeg har måttet droppe op til flere par bukser, t-shirts, sokker og såmen også kontaktlinser. Alene mine kontaktlinser vejer 2 kg - så er der kun 21 kg tilbage at tage af, og kufferten vejer altså også noget.Men tingene er klar til at blive lagt i bilen - og jeg er næsten klar til afgang.
I morges stod jeg tidligt op, for at nå at gå en tur med Mille. Mens solen vandrede længere op ad himmelen, gik vi igennem sprøjtesporene i kornet, og hun sprang op som et rådyr hver femte meter, fordi hun er for lav til at se over det gule korn. Årh, jeg kommer til at savne hende :(
Og selvom mine søskende lige nu skændes om et stykke kage, ved jeg, at jeg nok kommer til at savne dem. Ligesom jeg selvfølgelig også vil komme til at savne mine forældre, andet familie og venner. Men jeg kommer jo hjem om et lille år - det er jo ingenting!
See ya next year - hold humøret oppe :)
Min kuffert er nu pakket efter meget besvær, arbejde og ikke mindst vejning - både badevægt og køkkenvægt er blevet flittigt brugt! Jeg har måttet droppe op til flere par bukser, t-shirts, sokker og såmen også kontaktlinser. Alene mine kontaktlinser vejer 2 kg - så er der kun 21 kg tilbage at tage af, og kufferten vejer altså også noget.Men tingene er klar til at blive lagt i bilen - og jeg er næsten klar til afgang.
I morges stod jeg tidligt op, for at nå at gå en tur med Mille. Mens solen vandrede længere op ad himmelen, gik vi igennem sprøjtesporene i kornet, og hun sprang op som et rådyr hver femte meter, fordi hun er for lav til at se over det gule korn. Årh, jeg kommer til at savne hende :(
Og selvom mine søskende lige nu skændes om et stykke kage, ved jeg, at jeg nok kommer til at savne dem. Ligesom jeg selvfølgelig også vil komme til at savne mine forældre, andet familie og venner. Men jeg kommer jo hjem om et lille år - det er jo ingenting!
See ya next year - hold humøret oppe :)
mandag den 2. august 2010
Om at kunne sige "i overmorgen"
Nu skete det - i dag kan jeg sige "i overmorgen". I morgen kan jeg sige "i morgen", og i overmorgen kan jeg sige "i dag". Men i dag kan jeg sige "i overmorgen"! Jeg har før kunnet sige "om et halvt år", "engang i august", "d. 4. eller 25. august", "d. 4. august", "om en måned", "om 14 dage", "om en uge", "på onsdag"....
Men i dag kan jeg sige "i overmorgen"...
Men i dag kan jeg sige "i overmorgen"...
søndag den 1. august 2010
3 dage
Jeg kastede lige et blik på min fine nedtællingskalender - alt efter hvordan man tæller dagene er der ca. 3 dage tilbage! Dvs. at om mindre end 72 timer sidder jeg i flyveren på vej til USA. Det er helt ufatteligt - sommerferien er bare fløjet afsted. Men det er jo også klart, når man har så meget på programmet, som jeg har haft; Roland 2, Familieferie i Holland og ikke mindst SEE 20:10!
I går tog jeg afsked med mine bedsteforældre - undtagen min farfar, som kommer til kaffe i dag. Det er en mærkelig tanke, at der går et helt år, før jeg ser dem igen. Ingen familiefødselsdage, juleaftner, farmorudflugter eller ferier inden om et helt år. Jeg kommer godt nok til at savne jer!
Nogle gange får jeg lyst til at blive herhjemme, starte på VGT, og så bare nyde at være kommet hjem fra efterskole, men så er det jeg lige tænker mig om en gang til. Det her er jo hvad jeg har drømt om siden 5.kl., og jeg glæder mig som et lille barn til juleaften. Jeg ved, at det ikke bare bliver som en drøm, men at der også kommer mange udfordringer - ligesom på efterskolen. Men når humøret er lidt i bund, så må man bare tænke på alle de gode ting, og så er det let lige at kigge tilbage på sin blog, og huske på alle de sjove og gode oplevelser man har haft.
Jeg er ikke begyndt at pakke endnu, selvom jeg ellers har fået købt en kuffert. Jeg gik på kuffert-indkøb fuldstændig beredt bevæbnet med en tommestok og mine YFU-papirer - en kuffert er nemlig ikke bare en kuffert! Kufferten må max være 158 cm - dvs. længde+bredde+højde, og så må den max veje 23 kg. 23 kg. når man skal være væk i et helt år lyder altså ikke af meget, men vi får se hvor meget jeg kan få med, når jeg engang får pakket. Der er en anden ting ved det med at pakke - det betyder at jeg for alvor skal tage afsked med Danmark. Det virker helt urealistisk at jeg virkelig skal afsted, og derfor har jeg svært ved at tage mig sammen til at pakke. Så undskyld mor, jeg ved at du får grå hår bare ved tanken om alle de ting jeg skal nå inden afrejse!
Jeg har også ordnet billeder, taget kopier af diverse dokumenter og har læst en lille bog om USA. Men, mon ikke jeg lærer lidt mere om landet, når jeg først jeg ankommer?
Jeg rejser til København tirsdag eftermiddag, så jeg kan være i lufthavnen kl. 07.00 onsdag morgen.
Nå, frokosten kalder - nyd resten af ferien...
I går tog jeg afsked med mine bedsteforældre - undtagen min farfar, som kommer til kaffe i dag. Det er en mærkelig tanke, at der går et helt år, før jeg ser dem igen. Ingen familiefødselsdage, juleaftner, farmorudflugter eller ferier inden om et helt år. Jeg kommer godt nok til at savne jer!
Nogle gange får jeg lyst til at blive herhjemme, starte på VGT, og så bare nyde at være kommet hjem fra efterskole, men så er det jeg lige tænker mig om en gang til. Det her er jo hvad jeg har drømt om siden 5.kl., og jeg glæder mig som et lille barn til juleaften. Jeg ved, at det ikke bare bliver som en drøm, men at der også kommer mange udfordringer - ligesom på efterskolen. Men når humøret er lidt i bund, så må man bare tænke på alle de gode ting, og så er det let lige at kigge tilbage på sin blog, og huske på alle de sjove og gode oplevelser man har haft.
Jeg er ikke begyndt at pakke endnu, selvom jeg ellers har fået købt en kuffert. Jeg gik på kuffert-indkøb fuldstændig beredt bevæbnet med en tommestok og mine YFU-papirer - en kuffert er nemlig ikke bare en kuffert! Kufferten må max være 158 cm - dvs. længde+bredde+højde, og så må den max veje 23 kg. 23 kg. når man skal være væk i et helt år lyder altså ikke af meget, men vi får se hvor meget jeg kan få med, når jeg engang får pakket. Der er en anden ting ved det med at pakke - det betyder at jeg for alvor skal tage afsked med Danmark. Det virker helt urealistisk at jeg virkelig skal afsted, og derfor har jeg svært ved at tage mig sammen til at pakke. Så undskyld mor, jeg ved at du får grå hår bare ved tanken om alle de ting jeg skal nå inden afrejse!
 |
| Testvinderen - dens 4 hjul afgjorde racet mellem denne smukke trolley og dens mere kluntede 2-hjulede trolley-modstander. |
Jeg har også ordnet billeder, taget kopier af diverse dokumenter og har læst en lille bog om USA. Men, mon ikke jeg lærer lidt mere om landet, når jeg først jeg ankommer?
Jeg rejser til København tirsdag eftermiddag, så jeg kan være i lufthavnen kl. 07.00 onsdag morgen.
Min rejseplan ser således ud:
København - Frankfurt 10.20 - 11.50
Frankfurt - Washington/Dulles 13.10 - 15.45
Washington/Dulles - Cleveland 21.55 - 23.06
Alle tiderne er lokaltider, dvs. at når jeg ankommer i Cleveland vil klokken være 05.06 i Danmark. Det er ca. det tidspunkt jeg skal stå op, for at nå til lufthavnen inden kl. 07.00. Jeg skal altså være på farten i ca. 24 timer! Men når rejsen foregår med 60 andre danske YFU-udvekslingsstudenter, tror jeg ikke det bliver slemt. Man kan jo altid snuppe sig en lille lur :)
Nå, frokosten kalder - nyd resten af ferien...
 |
| De fleste af mine ting er faktisk klar til at blive pakket... | <><>
Abonner på:
Opslag (Atom)