Hva' daelen taenker du nok - endnu et blogindlaeg, og saa tidligt efter ankomst i Danmark. Normalt er oplevelserne jo flere dage gamle foer de ender paa bloggen - what is going on?
Ja det skal jeg fortaelle dig - indtil videre sidder jeg nydeligt i sofaen paa Richard Drive 204 - mit fly blev aflyst...
Saa vi tog afsted igaar efter jeg havde skrevet breve til Scott og Cheryl og gemt smaa noter rundt omkring i huset. Cheryl havde fyldt de resterende kubikcentimeter i min rygsaek med snacks og et lille brev, som jeg foerst maatte laese i flyet. Jeg sagde farvel til hundene, og saa var der ellers afgang! Vi koerte omkring Dairy Queen, saa jeg kunne faa min afskedsblizzard, og derefter omkring et plejehjem i Medina, hvor Scott's soester arbejder, fordi hun havde nogle solbriller til Scott. Vi naaede lufthavnen, Cheryl og jeg gik ind, mens Scott parkerede bilen. Saa fik jeg tjekket begge mine kufferter ind (max vaegt var 50 lbs - min store kuffert var 48,5 lbs). Fordi jeg er under 18 aar, kunne en af mine foraeldre gaa med mig til gaten, saa Cheryl fik et pas. Vi to gik igennem security, mens Scott ventede udenfor. Jeg proevede en tur i den nye scanner, men de fandt vist ikke noget spaendende - det skulle da lige vaere lidt skadelige gasser ;). Vi fandt gaten, tog en taarevaedet afsked, og saa vinkede jeg ellers farvel.
Jeg havde nu 1 1/2 times ventetid inden afgang klokken 19.00 med boarding klokken 18.25, men de begyndte ikke at boarde inden klokken 18.45. De havde 20 minutters forsinkelse. Da vi alle havde faaet os placeret og fittet alle tasker ind i flyet, fik vi at vide over hoejtaleren, at vi ville vente 40 minutter paa flyet til klokken blev 20.00 pga. tordenstorm og tornadoadvarsler i Chicago. Saa jeg fandt en tvstation hvor de spillede "Biler", vi fik et glas vand osv. Omkring 20 minutter senere sagde de saa, at vi alle skulle ud af flyet, og saa klokken 21.00 ville vi faa en opdatering. Saa jeg stillede mig i koe ved flyselskabsskranken ligesom alle andre mennesker. Imens jeg ventede laante jeg deres telefon, ringede til YFU og til Cheryl. YFU sagde jeg skulle ringe, naar jeg havde mere info, og Cheryl sagde jeg skulle ringe til hende, hvis jeg havde brug for en overnatning. Endelig, efter 1 1/2 times venten (klokken 21.00 sagde de, at de ville give en opdatering klokken 22.00), var det min tur, men der var intet at goere. Siden jeg er under 18, kunne jeg ikke faa et hotelvaerelse, og alle internationale afgange er desuden om eftermiddagen. Saa jeg fik rebooket til idag onsdag, og jeg ringede til Cheryl, som sagde de ville komme og hente mig.
Lufthavnen kunne opbevare min baggage, saa klokken 22.00 forlod jeg skranken for at gaa min vaertsfamilie i moede (endnu engang). Jeg ventede udenfor under et halvtag i omkring 20 minutter med udsigt til flotte lynformationer - heldigvis var det lunt, og jeg noed de snacks Cheryl havde pakket (jeg havde ikke spist aftensmad).
De kom, og hurtigt var vi paa vejen igen! Da jeg kom hjem, poppede jeg nogle popcorn, saa lidt fjernsyn, og ventede saa ellers bare paa, at klokken blev midnat, saa jeg kunne ringe og opdatere mine foraeldre, som paa davaerende tidspukt allerede var i Koebenhavn - nu kunne de saa tage hjem uden mig...
Da jeg ringede, troede min mor foerst jeg lavede sjov, men jeg kunne jo ikke rigtig goere andet end at fortaelle hvordan situationen stod til - om hun troede mig eller ej (YFU ville garanteret ogsaa kontakte dem, naar morgenen blev lidt aeldre!). Derefter gik jeg ellers i seng (Scott og Cheryl havde gaaet i seng lang tid forinden) med Ricky og Charlie, som havde hygget sig med popcorn. De laa nu ikke saerlig stille, og jeg kunne heller ikke falde i soevn, saa jeg stod op for en kort stund klokken 4, da Cheryl ogsaa var oppe.
I morges sov jeg laenge (da jeg endelig faldt i soevn), og noed en langsom morgenmad med et afsnit af CSI. Derefter tog jeg et bad, og skulle have brugt lidt tid sammen med Ali, men hun kunne ikke rigtig faa fat paa sin mor, saa hun sagde, at jeg kunne proeve at finde en anden at vaere sammen med. Saa jeg sms'ede Kara, men hun skulle arbejde klokken tre, saa vi kunne ikke se en film, men vi tog paa Smoothie King i stedet, saa hun hentede mig osv. Det var rart nok lige at sige farvel til hende ogsaa.
Da jeg kom hjem, gik jeg en tur med hundene (alle tre denne sidste gang) - moedte Bob paa vejen saa vi fik sagt farvel endnu en gang og jeg fik oensket ham tillykke med foedselsdagen (igaar). Efter gaaturen printede jeg nogle sider ud fra rejseplanen, saa jeg kan tage toget hjem, men i mellemtiden er mit fly til Chicago allerede forsinket, saa jeg ved ikke helt rigtigt hvordan situationen staar til!
Saa lige nu er jeg lidt rastloes, og ved ikke helt hvad jeg goer - maaske proever jeg at finde en anden vej hjem, hvis YFU siger god for det! Indtil da, maa jeg ruste mig med taalmodighed og tage det som det kommer.
Det var dog lidt maerkeligt, at komme tilbage til Richard saa tidligt, naar jeg ellers foelte at jeg nu havde sagt et farvel, som skulle vare i lang tid.
Cheryl koerer mig til lufthavnen (det var i hvert fald planen), for Scott har skitraening. Mon jeg nogensinde kommer hjem? :p
Ingen kommentarer:
Send en kommentar