Saa ugen efter Hawaii skete der igen noget. Da jeg kom hjem fredag, var det meste af sneen smeltet, og jeg gik en tur med hundene - det er flere maaneder siden, det er sket. Aldrig har jeg vaeret saa glad for brune mudderpoele og sjap, men lykken varede selvfoelgeligt ikke for evigt - i denne uge fik vi et ordentlig laes sne (igen).
Fredag aften tog Cheryl og jeg ud at spise paa Dragon Buffet i Medina sammen med en af Cheryl's ekskollegaer og hendes datter, som gaar i 7. kl. paa Cloverleaf Middle School. Efter det tog Cheryl og jeg i butikker, og shoppede lidt rundt - ledte efter gode tilbud osv. Vi tog i et lille supermarked, Marc's, hvor vi koebte noget make-up, for om loerdagen var der endnu en dans paa skolen - foraarsdans eller saadan noget. Det var kaldt "Light the knight" (night). Da vi kom hjem, oevede jeg mig med make-up og kroellehjern og hele mullevitten - saa ved jeg da i hvert fald, at jeg ikke skal blive make-up artist...
Loerdag morgen sov jeg laenge - rigtig laenge. Jeg havde med vilje ikke sat min alarm, og taenkte, at jeg da nok ville vaagne op i god tid, siden jeg skulle moedes med World Language Club paa Dragon Buffet kl. 12.30. Men kl. 11.30 bankede Cheryl paa min doer, for at se om jeg stadig var i live. Det blev til et bad osv., og jeg naaede det til tiden (jeg naaede endda til banken), men jeg spiste saa tilgengaeld sushi til morgenmad (rent faktisk ikke sa daarligt...). Vi dukkede kun tre maend staerk op fra WLC, men det var nu hyggeligt nok. Folk havde nok ikke raad/tid, siden dansen var om aftnen. Da jeg kom hjem saa jeg lidt fjernsyn, og gjorde mig saa klar. Jeg havde ingen partner, men det gjorde bare alt meget lettere. Cheryl tog mig til skolen, hvor jeg dansede i tre timer sammen med nogle af pigerne fra mit basketballhold. Bagefter tog jeg hjem til Nicole, hvor vi var omkring 15 mennesker samlet. Vi snakkede, spillede Just Dance, og saa fjernsyn. Paa et eller andet tidspunkt crashede jeg i kaelderen med et taeppe, en pude, og en enorm stor labrador, som besluttede sig for at laegge paa mit taeppe. Om morgenen hentede Scott mig, og jeg lavede lektier og slappede af resten af dagen.
Mandag havde jeg fri (President's Day - ikke at der skete noget saerligt, men alligevel), saa jeg lavede ingenting (utroligt saa meget tid jeg kan bruge paa den aktivitet). Jeg ringede hjem - det tog for evigt, men jeg kom da ogsaa hele huset rundt (hvilket minder mig om: er Petruska kommet?). Der sker saa mange ting paa et aar hjemme hos os, og det har jeg slet ikke lagt maerke til foer. Jeg pakkede lidt ud af min kuffert (den er stadigvaek ikke helt tom), og saa en film.
Torsdag efter skole moedtes jeg med Lexxie i Rec centret - hun ville gaa over lidt softballhalloej sammen med mig. Jeg ville egentlig have deltaget i aaben traening, men det var aflyst om torsdagen, saa hun sagde ja til at moedes med mig. Vi oevede at gribe og kaste - og forskellige positioner naar man goer det. Lige nu virker alle reglerne meget uoverskuelige og forvirrende, men naar vi foerst gaar rigtig igang, bliver det forhaabentlig lettere - hvis jeg altsaa kommer paa et hold. Varsity pige basketballholdet havde en turneringskamp om aftnen, og siden jeg kun havde 2 sider for i min franske arbejdsbog (= max 15 min lektier) og intet andet - hvilket er et mirakel i sig selv, tog jeg til deres kamp i Medina. Lexxie's mor tog koerte os, og vi vandt heldigvis over Elyria. Jeg savner basketball - det var sjovt, selvom det var haardt.
Fredag morgen sendte Kayla, en pige som jeg er begyndt at snakke med i bussen, hendes bedsteforaeldre bor kun faa meter vaek, og hun tager bussen fra det samme stop, som jeg goer, en sms - at skolen var lukket pga. sne. Jeg stod op, tjekkede internettet (vejr-kanalen, hvor man kan se lukninger) - Cloverleaf School District var lukket, og gik saa derefter tilbage i seng. Det var den 6. snedag, og skolen har kun 5, saa det betyder, at skoleaaret bliver forlaenget. Da jeg stod op, var baade Cheryl og Scott stadigvaek hjemme. Scott skulle vaere i lufthavnen, fordi han havde en vandski-taenketank i Wiscounsin at tage til, men syntes vejret var for daarligt til at koere i. Cheryl syntes ogsaa vejret saa skidt ud. Jeg blev forbloeffet, da jeg saa ud af vinduet - der var 20 cm sne paa gelaenderet paa altanen. Cheryl boerstede det af, og 1 time senere var det tilbage. Jeg havde ikke nogle boeger med lektier hjemme, da jeg ikke havde forventet en snedag, jeg var traet af fjernsyn, og jeg kedede mig. Saa jeg gik ud og skovlede sne i en time, selvom jeg ikke blev halvt faerdig, foeltes det som om, jeg endelig havde lavet noget. Scott ringede til rejseselskabet, og fik aendret tiden til senere. I mellemtiden var vejene blevet bedre, saa Cheryl og jeg tog til byen, og saa ville Scott tage afsted. Vi ville have taget til biblioteket, da det var lang tid siden, men det var lukket pga. sne. Saa i stedet tog vi til Target, fordi jeg var loebet toer for shampoo. Jeg stoedete paa udsalgshylden, og har nu bodywash, shampoo, og diverse andre produkter, saa jeg skulle vaere god for resten at aaret. Bagefter tog vi paa Applebee's, hvor vi havde et gavekort til, fordi vi havde koebt gavekort der i julen. Da vi var ved at vaere faerdige ringede Scott, han havde booket sin billet den forkerte maaned - lige fra start af, saa nu har han en billet til Wiscounsin i marts. Det var vist lidt af en oopser, hehe...
Loerdag morgen tog jeg til skolen, hvor Keyclub hjalp til ved Elementary School's karneval, saa jeg legede med candyfloss hele dagen. Der var en masse ting der - smaa spil og lege, hvor de kunne vinde billetter, som de kunne indloese til praemier, de kostede selvfoelgelig billetter, at proeve spillet ogsaa. Da jeg kom hjem, loeb jeg en tur. Det var en kold fornoejelse, saa jeg glaeder mig til varmen kommer. Om aftnen saa vi "Life as we know it" - den kan helt klart anbefales, hvis den kommer ud i Danmark.
I dag sov jeg laenge, lavede omelet til morgenmad, saa nogle af de programmer, som jeg havde optaget i loebet af ugen (rent faktisk var det kun Grey's Anatomy - mit totale laegefix), og nu opdaterer jeg min blog. Maaske skulle jeg lave lidt matematik, siden jeg tog min bog hjem i gaar, rydde lidt op paa mit vaerelse og endelig faa min kuffert fjernet, eller ogsaa kunne jeg bare se den film Cheryl lige puttede i afspilleren - livet er fuld af valg....
søndag den 27. februar 2011
mandag den 21. februar 2011
I love Hawaiian adventure...
Ja, saa har jeg igen fundet tid til endnu et indlaeg - min Hawaii-tur er endnu ikke fortalt paa bloggen.
Loerdag d. 5. februar:
Scott koerte mig til lufthavnen, vi tog afsted kl. 6.15 - hvilket betoed at jeg stod tidligt op. I lufthavnen moedte jeg Signe og Tina, 2 andre YFU-studenter som ogsaa skulle til Hawaii. De floej dog ikke den samme vej, som jeg skulle, saa vi skiltes. Maerkeligt nok, ville jeg ankomme et par timer foer dem. Jeg fandt min gate, og laeste lidt i den bog, som mine klassekammerater i engelsk maatte doejes med, mens jeg slikkede sol paa Hawaii. Flyet var microscopisk - et saede i venstre side og 2 i hoejre - ligesom det fly jeg floej til Cleveland i. Men denne gang var kursen fra Cleveland til Chicago, omkring en times flyvetur, eller sagt paa en anden maade - en dejlig lille lur. I Chicago skiftede jeg fly, og denne gang var det en jumbojet. 2 saeder til venstre, fem i midten, og 2 til hoejre. Jeg brugte den 9 timer lange flyvetur paa engelsklektier, soevn, og hoerte lidt musik. Jeg skulle ogsaa udfylde en form om planter og frugt, hvad jeg tog ind i landet. Jeg havde medbragt et aeble, og var i tvivl om jeg skulle skrive den paa. Stewardessen sagde, at hvis jeg ikke spiste den inden flyveturen var omme, skulle jeg skrive den paa. Det korte af det lange, jeg spiste aeblet inden for at undgaa diverse optoejer - men det kunne ellers have givet arbejde til en mand i lufthavnen - holdt de oekonomiske hjul i gang med lidt papirnusseri.
Vi landede, jeg fandt min kuffert, og monitoren fra YFU - et kendt ansigt. Det viste sig, at to af monitorerne og cordinatoren, kendte jeg allerede fra min Vestkysttur. Det gjorde hele rejsen bedre efter min mening! Jeg elsker vores cordinator Raphael - han er en rigtig god fortaeller. Naa, men vi ventede paa bussen, det tog en hulens masse tid. Endnu et hold landede inden vi tog afsted, men jeg snakkede med nogle af de andre studenter, saa det var ikke saa slemt. Da vi ankom til hotellet, skulle vi udfylde nogle papirer, faa navneskilte, og vaerelsesnoegle. Der var ingen paa mit vaerelse, saa jeg fandt nogle mennesker ved poolen, og gik i en ABCstore - en butikkaede som senere skulle vise sig at vaere hvad du lever af i Waikiki, Oahu. De er overalt, 47 eller saadan noget butikker i Honolulu (Hono betyder for resten havskildpadde paa hawaiiansk), og de har alt hvad du har brug for: mad, solcreme, toej, batterier, souvenirs - you name it they got it!
Folk ankom inklusiv mine vaerelseskammerater - en pige fra Argentina og en pige fra Brasilien. Pga. snestorme i staterne var nogle af flyene forsinket, og nogle ankom endda ikke foer dagen efter. Vi tog paa en naerliggende restaurant, hvor vi spiste, og havde orientation omkring reglerne, programmet osv. Efter det gik jeg i seng - traet efter en lang dag - og med tidsforskellen at vaenne mig til.
Soendag d. 6. februar
Vi spiste morgenmad hver dag paa en restuarant, som var lige ved siden af hotellet. De havde 4 forskellige ting vi kunne vaelge imellem, saa jeg havde frisk frugt og skramleaeg hver morgen. I foelge planen skulle vi begynde med surfundervisning og sejle i katamaran, men det blaeste for meget, saa planen var aendret. I stedet hikede vi op til Diamond Head, hvor der var en skoen udsigt. Bagefter havde vi tid til shopping, afslapning, osv.
Mandag d. 7. februar
Mandag tog vi til North Shore, hvor boelgerne er saa hoeje, at stranden nogle gange er tapet af, og man ikke skal vende ryggen til vandet, samt ikke gaa i det fugtige sand. Bagefter besoegte vi Dole Plantation, hvor de gror ananas. Jeg havde ananasis, som var en slags frossen ananasyoghurt. Vi spiste frokost i Haleiwa Town, hvor der serveres beroemte ananasburgere - amazing! Der var en masse surfbutikker og lign. Det er i dette omraade de afholder alle surfkonkurrencerne. Turen gik videre til The Polynesian Culture Center, hvor vi saa smaa shows fra nogle af de polynesiske oeer, desvaerre brugte vi ikke saa meget tid der. Men vi saa et show om aftnen, hvor alle danse fra oeerne var i. Det handlede om en dreng, som blev til en mand. Meget flot, men jeg var saa traet, at jeg naesten faldt i soevn.
Tirsdag d. 8. februar
Vi startede med at tage til Pali Outlook - pali betyder klippe paa hawaiiansk - hvor der var en smuk udsigt. Vi fortsatte til en strand, hvor vi roede i 2-mands kajak til en oe. Det var svaert at ankomme til oeen, for hvor vi skulle sejle ind, var der boelger fra begge sider, som moedtes. Jeg sejlede med Anna fra Sverige, og vi ankom med stil. Vi spiste frokost -subway sandwiches - paa den oede oe, men desvaerre kunne vi ikke rigtig udforske den lille oe, fordi det var et fuglereservat. Vi drog hjemad, efter vi havde kaempet mod vandet paa vej ud. Vi kom godt afsted, men fordi jeg ville rette paa mit ryglaen, mistede vi balancen, og roeg i. Men alt gik dog fint, og vi kom op i baaden igen. Vi havde en lille pause paa en strand, som er rated en af verdens ti bedste. Jeg syntes nu ikke den skildte sig saa meget ud, for alle strande paa Hawaii er smukke. Da vi ankom til vores base, var jeg solbraendt, og maatte undgaa solen resten af min ferie.
Onsdag d. 9. februar
Onsdag havde vi saa surflektioner og sejltur. Den gruppe jeg var i, startede med sejlturen i en katamaran. Bare det at vaere paa vandet igen, loeftede mine mundvige til mine oerer. Desvaerre sejlede vi en del for motor, selvom sejlet dog var rejst. Vi saa hvaler (dog paa afstand), delfiner (i et kort oejeblik), og havskildpadder. Bagefter havde jeg surfing. Teorien er egentlig ikke saa svaert, men ude paa vandet er det en lidt anden sag. Det ser saa nemt ud, og med lidt mere tid paa vandet havde jeg sikkert vaeret lige saa god som en pro. Det var haardt at padle ud igen, naar jeg havde forsoegt mig med en boelge ind mod bredden.
Om aftnen tog vi til Ala Moana Mall, som er et udendoers storcenter - der er ikke tag over hele bygningen. Vi havde lidt tid til shopping. Vi spiste paa Bubba Gump Shrimp, hvor vi havde konkurrencer mens vi ventede paa maden. Der er skilte overalt med citater fra en af mine yndlingsfilm - Forrest Gump.
Torsdag d. 10. februar
Torsdag besoegte vi Pearl Harbor og USS Arizona Memorial. Vi kunne desvaerre ikke se selve skibet (staa i bygningen over det), fordi de reparerede det. Men et skib tog os ud til bygningen, saa vi i det mindste kunne faa et glimt, efter vi havde set en film om dagen, d. 7. december 1941, hvor 1177 besaetningsmedlemmer mistede livet, da Japanerne angreb.
Om eftermiddagen hjalp vi til paa battle ship USS Missouri, vi stoevede af, og pudsede kanoner og missiller. Skibet er i dag et museum. Vi saa u-baade ankomme til Pearl Harbor, og fik en guidet rundtur, samt saa stedet hvor fredskontrakten mellem Japan og USA blev underskrevet (paa skibet). Det var rigtig spaendende.
Fredag d. 11. februar
Vi skulle snorkle i dag, og vi havde som en gruppe bestemt at vi ville besoege Hanuma Bay, som er et vulkankrater, som har formet en bugt. Problemet var bare, at de ikke bryder sig saerligt meget om grupper, saa vi fandt en partner, ankom i smaa grupper, koebte billetter os selv, inden vi saa en obligatorisk film om at passe paa korallerne og fiskene. Jeg var sammen med Romee, en pige fra Amsterdam, Holland - vi havde haft meget sjov i loebet af ugen. Jeg elsker at snorkle, kaerlighed ved foerste blik under vandet. Desvaerre loeb der saltvand fra ned ind i masken, saa mine oejne sved. Jeg tog tre ture, hvor jeg skyllede udstyret imellem. Det vaerste var bare, naar jeg saa noget meget interessant, og boejede hovedet imens jeg svoemmede over - saltvand i snorklen er altsaa bare irriterende! Jeg foelte mig helt alene i verden under vandet med undtagelse af de fisk jeg moedte - vidunderligt!!!!
Om aftnen tog vi til en Luau - hawaiiansk fest. Desvaerre var det meget turistagtigt, og underholdningen var ikke naer saa god, som i kulturcentret. Det var et sted, hvor turister vaeltede ind hver aften, for at opleve en luau.
Loerdag d. 12. februar
Afrejsedag - snoeft! Jeg ville oenske jeg kunne blive der for evigt! Det var varmt, solen skinnede for det meste (naar altsaa ikke det regnede), alle var glade og flinke! Pludselig syntes sne og slud i Ohio ikke saa attraktivt... Jeg var paa bussen kl. 14.00, saa jeg havde god tid til at pakke, koebe postkort og souvenirs, sige farvel til folk som tog afsted kl. 11.00 osv. Det foeltes som faa timer siden jeg steg ud af flyet, og nu var jeg her igen - lufthavnen! Vi var en god haandful som skulle med samme fly, saa vi ventede sammen. Jeg kunne ikke rigtig sove paa flyet, siden mit indre ur lige havde vaendt sig til Hawaiiansk tid.
Soendag d. 13. februar
Da Scott og Cheryl hentede mig i Cleveland, spiste vi morgenmad paa en restaurant, hvorefter vi tog hjem. Jeg tog en lang lur, saa lidt fjernsyn, og lavede lidt af mine lektier. Jeg foelte ikke rigtig for skole mandag, men det er der jo ikke noget at goere ved...
Det var en fantastisk tur, og jeg oplevede saa mange fantastiske ting. Jeg vender helt sikkert tilbage - helst i en sejlbaad med kurs jorden rundt, man har vel lov til at droemme...
Solen livede mig helt sikkert op, men virkningen er ved at aftage - sikke et held Florida kun er 3 1/2 uge vaek! Naar jeg saa kommer hjem, maa foraaret da snart vaere paa vej :)
Loerdag d. 5. februar:
Scott koerte mig til lufthavnen, vi tog afsted kl. 6.15 - hvilket betoed at jeg stod tidligt op. I lufthavnen moedte jeg Signe og Tina, 2 andre YFU-studenter som ogsaa skulle til Hawaii. De floej dog ikke den samme vej, som jeg skulle, saa vi skiltes. Maerkeligt nok, ville jeg ankomme et par timer foer dem. Jeg fandt min gate, og laeste lidt i den bog, som mine klassekammerater i engelsk maatte doejes med, mens jeg slikkede sol paa Hawaii. Flyet var microscopisk - et saede i venstre side og 2 i hoejre - ligesom det fly jeg floej til Cleveland i. Men denne gang var kursen fra Cleveland til Chicago, omkring en times flyvetur, eller sagt paa en anden maade - en dejlig lille lur. I Chicago skiftede jeg fly, og denne gang var det en jumbojet. 2 saeder til venstre, fem i midten, og 2 til hoejre. Jeg brugte den 9 timer lange flyvetur paa engelsklektier, soevn, og hoerte lidt musik. Jeg skulle ogsaa udfylde en form om planter og frugt, hvad jeg tog ind i landet. Jeg havde medbragt et aeble, og var i tvivl om jeg skulle skrive den paa. Stewardessen sagde, at hvis jeg ikke spiste den inden flyveturen var omme, skulle jeg skrive den paa. Det korte af det lange, jeg spiste aeblet inden for at undgaa diverse optoejer - men det kunne ellers have givet arbejde til en mand i lufthavnen - holdt de oekonomiske hjul i gang med lidt papirnusseri.
Vi landede, jeg fandt min kuffert, og monitoren fra YFU - et kendt ansigt. Det viste sig, at to af monitorerne og cordinatoren, kendte jeg allerede fra min Vestkysttur. Det gjorde hele rejsen bedre efter min mening! Jeg elsker vores cordinator Raphael - han er en rigtig god fortaeller. Naa, men vi ventede paa bussen, det tog en hulens masse tid. Endnu et hold landede inden vi tog afsted, men jeg snakkede med nogle af de andre studenter, saa det var ikke saa slemt. Da vi ankom til hotellet, skulle vi udfylde nogle papirer, faa navneskilte, og vaerelsesnoegle. Der var ingen paa mit vaerelse, saa jeg fandt nogle mennesker ved poolen, og gik i en ABCstore - en butikkaede som senere skulle vise sig at vaere hvad du lever af i Waikiki, Oahu. De er overalt, 47 eller saadan noget butikker i Honolulu (Hono betyder for resten havskildpadde paa hawaiiansk), og de har alt hvad du har brug for: mad, solcreme, toej, batterier, souvenirs - you name it they got it!
Folk ankom inklusiv mine vaerelseskammerater - en pige fra Argentina og en pige fra Brasilien. Pga. snestorme i staterne var nogle af flyene forsinket, og nogle ankom endda ikke foer dagen efter. Vi tog paa en naerliggende restaurant, hvor vi spiste, og havde orientation omkring reglerne, programmet osv. Efter det gik jeg i seng - traet efter en lang dag - og med tidsforskellen at vaenne mig til.
Soendag d. 6. februar
Vi spiste morgenmad hver dag paa en restuarant, som var lige ved siden af hotellet. De havde 4 forskellige ting vi kunne vaelge imellem, saa jeg havde frisk frugt og skramleaeg hver morgen. I foelge planen skulle vi begynde med surfundervisning og sejle i katamaran, men det blaeste for meget, saa planen var aendret. I stedet hikede vi op til Diamond Head, hvor der var en skoen udsigt. Bagefter havde vi tid til shopping, afslapning, osv.
Mandag d. 7. februar
Mandag tog vi til North Shore, hvor boelgerne er saa hoeje, at stranden nogle gange er tapet af, og man ikke skal vende ryggen til vandet, samt ikke gaa i det fugtige sand. Bagefter besoegte vi Dole Plantation, hvor de gror ananas. Jeg havde ananasis, som var en slags frossen ananasyoghurt. Vi spiste frokost i Haleiwa Town, hvor der serveres beroemte ananasburgere - amazing! Der var en masse surfbutikker og lign. Det er i dette omraade de afholder alle surfkonkurrencerne. Turen gik videre til The Polynesian Culture Center, hvor vi saa smaa shows fra nogle af de polynesiske oeer, desvaerre brugte vi ikke saa meget tid der. Men vi saa et show om aftnen, hvor alle danse fra oeerne var i. Det handlede om en dreng, som blev til en mand. Meget flot, men jeg var saa traet, at jeg naesten faldt i soevn.
Tirsdag d. 8. februar
Vi startede med at tage til Pali Outlook - pali betyder klippe paa hawaiiansk - hvor der var en smuk udsigt. Vi fortsatte til en strand, hvor vi roede i 2-mands kajak til en oe. Det var svaert at ankomme til oeen, for hvor vi skulle sejle ind, var der boelger fra begge sider, som moedtes. Jeg sejlede med Anna fra Sverige, og vi ankom med stil. Vi spiste frokost -subway sandwiches - paa den oede oe, men desvaerre kunne vi ikke rigtig udforske den lille oe, fordi det var et fuglereservat. Vi drog hjemad, efter vi havde kaempet mod vandet paa vej ud. Vi kom godt afsted, men fordi jeg ville rette paa mit ryglaen, mistede vi balancen, og roeg i. Men alt gik dog fint, og vi kom op i baaden igen. Vi havde en lille pause paa en strand, som er rated en af verdens ti bedste. Jeg syntes nu ikke den skildte sig saa meget ud, for alle strande paa Hawaii er smukke. Da vi ankom til vores base, var jeg solbraendt, og maatte undgaa solen resten af min ferie.
Onsdag d. 9. februar
Onsdag havde vi saa surflektioner og sejltur. Den gruppe jeg var i, startede med sejlturen i en katamaran. Bare det at vaere paa vandet igen, loeftede mine mundvige til mine oerer. Desvaerre sejlede vi en del for motor, selvom sejlet dog var rejst. Vi saa hvaler (dog paa afstand), delfiner (i et kort oejeblik), og havskildpadder. Bagefter havde jeg surfing. Teorien er egentlig ikke saa svaert, men ude paa vandet er det en lidt anden sag. Det ser saa nemt ud, og med lidt mere tid paa vandet havde jeg sikkert vaeret lige saa god som en pro. Det var haardt at padle ud igen, naar jeg havde forsoegt mig med en boelge ind mod bredden.
Om aftnen tog vi til Ala Moana Mall, som er et udendoers storcenter - der er ikke tag over hele bygningen. Vi havde lidt tid til shopping. Vi spiste paa Bubba Gump Shrimp, hvor vi havde konkurrencer mens vi ventede paa maden. Der er skilte overalt med citater fra en af mine yndlingsfilm - Forrest Gump.
Torsdag d. 10. februar
Torsdag besoegte vi Pearl Harbor og USS Arizona Memorial. Vi kunne desvaerre ikke se selve skibet (staa i bygningen over det), fordi de reparerede det. Men et skib tog os ud til bygningen, saa vi i det mindste kunne faa et glimt, efter vi havde set en film om dagen, d. 7. december 1941, hvor 1177 besaetningsmedlemmer mistede livet, da Japanerne angreb.
Om eftermiddagen hjalp vi til paa battle ship USS Missouri, vi stoevede af, og pudsede kanoner og missiller. Skibet er i dag et museum. Vi saa u-baade ankomme til Pearl Harbor, og fik en guidet rundtur, samt saa stedet hvor fredskontrakten mellem Japan og USA blev underskrevet (paa skibet). Det var rigtig spaendende.
Fredag d. 11. februar
Vi skulle snorkle i dag, og vi havde som en gruppe bestemt at vi ville besoege Hanuma Bay, som er et vulkankrater, som har formet en bugt. Problemet var bare, at de ikke bryder sig saerligt meget om grupper, saa vi fandt en partner, ankom i smaa grupper, koebte billetter os selv, inden vi saa en obligatorisk film om at passe paa korallerne og fiskene. Jeg var sammen med Romee, en pige fra Amsterdam, Holland - vi havde haft meget sjov i loebet af ugen. Jeg elsker at snorkle, kaerlighed ved foerste blik under vandet. Desvaerre loeb der saltvand fra ned ind i masken, saa mine oejne sved. Jeg tog tre ture, hvor jeg skyllede udstyret imellem. Det vaerste var bare, naar jeg saa noget meget interessant, og boejede hovedet imens jeg svoemmede over - saltvand i snorklen er altsaa bare irriterende! Jeg foelte mig helt alene i verden under vandet med undtagelse af de fisk jeg moedte - vidunderligt!!!!
Om aftnen tog vi til en Luau - hawaiiansk fest. Desvaerre var det meget turistagtigt, og underholdningen var ikke naer saa god, som i kulturcentret. Det var et sted, hvor turister vaeltede ind hver aften, for at opleve en luau.
Loerdag d. 12. februar
Afrejsedag - snoeft! Jeg ville oenske jeg kunne blive der for evigt! Det var varmt, solen skinnede for det meste (naar altsaa ikke det regnede), alle var glade og flinke! Pludselig syntes sne og slud i Ohio ikke saa attraktivt... Jeg var paa bussen kl. 14.00, saa jeg havde god tid til at pakke, koebe postkort og souvenirs, sige farvel til folk som tog afsted kl. 11.00 osv. Det foeltes som faa timer siden jeg steg ud af flyet, og nu var jeg her igen - lufthavnen! Vi var en god haandful som skulle med samme fly, saa vi ventede sammen. Jeg kunne ikke rigtig sove paa flyet, siden mit indre ur lige havde vaendt sig til Hawaiiansk tid.
Soendag d. 13. februar
Da Scott og Cheryl hentede mig i Cleveland, spiste vi morgenmad paa en restaurant, hvorefter vi tog hjem. Jeg tog en lang lur, saa lidt fjernsyn, og lavede lidt af mine lektier. Jeg foelte ikke rigtig for skole mandag, men det er der jo ikke noget at goere ved...
Det var en fantastisk tur, og jeg oplevede saa mange fantastiske ting. Jeg vender helt sikkert tilbage - helst i en sejlbaad med kurs jorden rundt, man har vel lov til at droemme...
Solen livede mig helt sikkert op, men virkningen er ved at aftage - sikke et held Florida kun er 3 1/2 uge vaek! Naar jeg saa kommer hjem, maa foraaret da snart vaere paa vej :)
onsdag den 2. februar 2011
I love SNOW DAYS
Jeg tror jeg har sagt det foer, men ikke desto mindre siger jeg det igen! JEG ELSKER SNEDAGE!!!!!
Det er nu anden snedag i traek (hvilket vil sige ingen skole), og vi er nu officielt loebet toer for snedage. Oprindeligt var dagene begraenset til tre, men den nye governor som blev valgt ind i november, besluttede at give Ohioanske skoler 5 i stedet for, fordi 75% af alle skoler havde allerede brugt deres snedage, og vinteren var ikke engang rigtig startet.
Saa jeg har brugt de sidste to dage paa afslapning, fjernsyn osv., kan saa jeg kan lade mine batterier op til Hawaii. Jeg er saa traet af sne og kulde, saa lidt sol kan forhaabentligt muntre mig op! Vinteren slutter ikke inden slutningen af marts (der har endda vaeret sne i April), saa jeg har endnu 2 hele maaneder inden solens straaler rammer mig i Ohio...
Den seneste uge har jeg vaeret lidt nedtrykt. Jeg tror jeg har hjemve, nej, jeg er naesten hundred paa at jeg har hjemve. Den har lige saa stille sneet sig ind paa mig - det er ikke saadan, at jeg pludselig vaagnede op med hjemve (vel, maaske, det sg* lidt svaert at vurdere). Jeg savner at vaere sammen med min familie, at goere ting sammen med dem, jeg forestiller mig alle de ting, vi skal goere naar jeg kommer hjem. Naar jeg kommer hjem er alt godt - jeg vil aldrig mere skaendes over fjernbetjeningen, eller hvem der havde stolen foerst, eller hvis tur det er til at gaa ud med skralden - men saadan ved jeg jo godt, at det ikke er i virkeligheden. De foerste par dage er alle glade, goer ting (som de ikke normalt ville have gjort), og alt er guld og groenne skove, men saa paa et tidspunkt hoerer freden op, og saa ved jeg, at jeg for alvor er kommet hjem - hjem til min familie :)
Jeg undrer mig over, hvorfor det er lige praecis nu, at jeg har hjemve. Hvorfor ikke i starten? Jeg tror, at fordi alt var nyt, havde jeg ikke tid til at taenke over dem derhjemme, men alt her er vaner nu. Selvom jeg havde hjemve juleaften og nytaarsaften, saa er denne hjemve ikke den samme. Det er svaert at forklare, og jeg tror aldrig jeg vil vaere i stand til det, men jeg er bevidst om, at hjemveen er der, og maaske er det alt det tager for at faa den til gaa vaek - det og saa noget sol. Ergo Hawaii, here I come!
Vi skifter trimester i starten af marts, Disneyworld i midten af marts, ny sport i starten af marts (softball - hvis jeg kommer paa et hold), og alt bliver bedre i marts! Lige nu skal jeg bare igennem februar, og faa det bedste ud af det.
Min hjemrejse er faretruende naer, hvor blev de seks maaneder af? Jeg ved endnu ikke om jeg aendrer den, men jeg tror det naeppe. Den 21. juni lyder godt i mine oerer, for saa faar jeg lidt tid her efter skolen er slut. Det er mange penge for et par ekstra uger, som jeg hellere vil bruge paa at komme tilbage her i stedet for. Lige nu glaeder jeg mig til at komme hjem, men paa den gode maade. Jeg ved, at jeg kun har en begraenset maengde tid tilbage her i staterne, saa jeg vil soerge at goere dem suveraene, men jeg ved, at jeg snart kommer hjem til min familie. Efterskole har bestemt gjort det lettere for mig at undvaere dem, men 2 aar er lang tid at vaere uden sin familie paa regulaer basis. Jeg ser frem til 3 aar, hvor de maa doejes med mig ;)
Men jeg ser ogsaa frem til, at kunne tage dem her til Ohio, og vise dem, hvor jeg tilbragte naesten 11 maaneder af mit liv - 11 maaneder hvor jeg laerte saa meget om alting!
Indtil videre ser vejrudsigten god ud med hensyn til loerdag, hvor jeg regner med at tilbringe min tid i et fly, men igaar var mange fly aflyste fra Cleveland lufthavn, og de er det sikkert ogsaa i dag. Men jeg krydser mine fingre (og taeer), og saetter kursen mod Oahu hvor temperaturen ligger omkring de 26 grader celsius i modsaetningen til Chippewa Lake som kun sniger sig op paa, ja op og op, omkring -3 til -4 grader celcius.
Naeste uge skal jeg surfe, sejle (i hvert fald vaere ombord paa en katamaran), deltage i et lu'au, se USS Arizona Memorial (skibet der sprang i luften i filmen Pearl Habor - og i virkligheden), snorkle, og se en vulkan - I am excited :D
Saa mens i hygger jer i graat vejr, sne, slud, regn, blaest und so weider - maa jeg noejes med 26 grader og en masse oplevelser, stakkels mig....
Kan I ha' det! I hoerer hoejst sandsynligt ikke fra mig inden jeg kommer hjem :)
Det er nu anden snedag i traek (hvilket vil sige ingen skole), og vi er nu officielt loebet toer for snedage. Oprindeligt var dagene begraenset til tre, men den nye governor som blev valgt ind i november, besluttede at give Ohioanske skoler 5 i stedet for, fordi 75% af alle skoler havde allerede brugt deres snedage, og vinteren var ikke engang rigtig startet.
Saa jeg har brugt de sidste to dage paa afslapning, fjernsyn osv., kan saa jeg kan lade mine batterier op til Hawaii. Jeg er saa traet af sne og kulde, saa lidt sol kan forhaabentligt muntre mig op! Vinteren slutter ikke inden slutningen af marts (der har endda vaeret sne i April), saa jeg har endnu 2 hele maaneder inden solens straaler rammer mig i Ohio...
Den seneste uge har jeg vaeret lidt nedtrykt. Jeg tror jeg har hjemve, nej, jeg er naesten hundred paa at jeg har hjemve. Den har lige saa stille sneet sig ind paa mig - det er ikke saadan, at jeg pludselig vaagnede op med hjemve (vel, maaske, det sg* lidt svaert at vurdere). Jeg savner at vaere sammen med min familie, at goere ting sammen med dem, jeg forestiller mig alle de ting, vi skal goere naar jeg kommer hjem. Naar jeg kommer hjem er alt godt - jeg vil aldrig mere skaendes over fjernbetjeningen, eller hvem der havde stolen foerst, eller hvis tur det er til at gaa ud med skralden - men saadan ved jeg jo godt, at det ikke er i virkeligheden. De foerste par dage er alle glade, goer ting (som de ikke normalt ville have gjort), og alt er guld og groenne skove, men saa paa et tidspunkt hoerer freden op, og saa ved jeg, at jeg for alvor er kommet hjem - hjem til min familie :)
Jeg undrer mig over, hvorfor det er lige praecis nu, at jeg har hjemve. Hvorfor ikke i starten? Jeg tror, at fordi alt var nyt, havde jeg ikke tid til at taenke over dem derhjemme, men alt her er vaner nu. Selvom jeg havde hjemve juleaften og nytaarsaften, saa er denne hjemve ikke den samme. Det er svaert at forklare, og jeg tror aldrig jeg vil vaere i stand til det, men jeg er bevidst om, at hjemveen er der, og maaske er det alt det tager for at faa den til gaa vaek - det og saa noget sol. Ergo Hawaii, here I come!
Vi skifter trimester i starten af marts, Disneyworld i midten af marts, ny sport i starten af marts (softball - hvis jeg kommer paa et hold), og alt bliver bedre i marts! Lige nu skal jeg bare igennem februar, og faa det bedste ud af det.
Min hjemrejse er faretruende naer, hvor blev de seks maaneder af? Jeg ved endnu ikke om jeg aendrer den, men jeg tror det naeppe. Den 21. juni lyder godt i mine oerer, for saa faar jeg lidt tid her efter skolen er slut. Det er mange penge for et par ekstra uger, som jeg hellere vil bruge paa at komme tilbage her i stedet for. Lige nu glaeder jeg mig til at komme hjem, men paa den gode maade. Jeg ved, at jeg kun har en begraenset maengde tid tilbage her i staterne, saa jeg vil soerge at goere dem suveraene, men jeg ved, at jeg snart kommer hjem til min familie. Efterskole har bestemt gjort det lettere for mig at undvaere dem, men 2 aar er lang tid at vaere uden sin familie paa regulaer basis. Jeg ser frem til 3 aar, hvor de maa doejes med mig ;)
Men jeg ser ogsaa frem til, at kunne tage dem her til Ohio, og vise dem, hvor jeg tilbragte naesten 11 maaneder af mit liv - 11 maaneder hvor jeg laerte saa meget om alting!
Indtil videre ser vejrudsigten god ud med hensyn til loerdag, hvor jeg regner med at tilbringe min tid i et fly, men igaar var mange fly aflyste fra Cleveland lufthavn, og de er det sikkert ogsaa i dag. Men jeg krydser mine fingre (og taeer), og saetter kursen mod Oahu hvor temperaturen ligger omkring de 26 grader celsius i modsaetningen til Chippewa Lake som kun sniger sig op paa, ja op og op, omkring -3 til -4 grader celcius.
Naeste uge skal jeg surfe, sejle (i hvert fald vaere ombord paa en katamaran), deltage i et lu'au, se USS Arizona Memorial (skibet der sprang i luften i filmen Pearl Habor - og i virkligheden), snorkle, og se en vulkan - I am excited :D
Saa mens i hygger jer i graat vejr, sne, slud, regn, blaest und so weider - maa jeg noejes med 26 grader og en masse oplevelser, stakkels mig....
Kan I ha' det! I hoerer hoejst sandsynligt ikke fra mig inden jeg kommer hjem :)
Abonner på:
Kommentarer (Atom)