I går tog jeg afsked med mine bedsteforældre - undtagen min farfar, som kommer til kaffe i dag. Det er en mærkelig tanke, at der går et helt år, før jeg ser dem igen. Ingen familiefødselsdage, juleaftner, farmorudflugter eller ferier inden om et helt år. Jeg kommer godt nok til at savne jer!
Nogle gange får jeg lyst til at blive herhjemme, starte på VGT, og så bare nyde at være kommet hjem fra efterskole, men så er det jeg lige tænker mig om en gang til. Det her er jo hvad jeg har drømt om siden 5.kl., og jeg glæder mig som et lille barn til juleaften. Jeg ved, at det ikke bare bliver som en drøm, men at der også kommer mange udfordringer - ligesom på efterskolen. Men når humøret er lidt i bund, så må man bare tænke på alle de gode ting, og så er det let lige at kigge tilbage på sin blog, og huske på alle de sjove og gode oplevelser man har haft.
Jeg er ikke begyndt at pakke endnu, selvom jeg ellers har fået købt en kuffert. Jeg gik på kuffert-indkøb fuldstændig beredt bevæbnet med en tommestok og mine YFU-papirer - en kuffert er nemlig ikke bare en kuffert! Kufferten må max være 158 cm - dvs. længde+bredde+højde, og så må den max veje 23 kg. 23 kg. når man skal være væk i et helt år lyder altså ikke af meget, men vi får se hvor meget jeg kan få med, når jeg engang får pakket. Der er en anden ting ved det med at pakke - det betyder at jeg for alvor skal tage afsked med Danmark. Det virker helt urealistisk at jeg virkelig skal afsted, og derfor har jeg svært ved at tage mig sammen til at pakke. Så undskyld mor, jeg ved at du får grå hår bare ved tanken om alle de ting jeg skal nå inden afrejse!
Testvinderen - dens 4 hjul afgjorde racet mellem denne smukke trolley og dens mere kluntede 2-hjulede trolley-modstander. |
Jeg har også ordnet billeder, taget kopier af diverse dokumenter og har læst en lille bog om USA. Men, mon ikke jeg lærer lidt mere om landet, når jeg først jeg ankommer?
Jeg rejser til København tirsdag eftermiddag, så jeg kan være i lufthavnen kl. 07.00 onsdag morgen.
Min rejseplan ser således ud:
København - Frankfurt 10.20 - 11.50
Frankfurt - Washington/Dulles 13.10 - 15.45
Washington/Dulles - Cleveland 21.55 - 23.06
Alle tiderne er lokaltider, dvs. at når jeg ankommer i Cleveland vil klokken være 05.06 i Danmark. Det er ca. det tidspunkt jeg skal stå op, for at nå til lufthavnen inden kl. 07.00. Jeg skal altså være på farten i ca. 24 timer! Men når rejsen foregår med 60 andre danske YFU-udvekslingsstudenter, tror jeg ikke det bliver slemt. Man kan jo altid snuppe sig en lille lur :)
Nå, frokosten kalder - nyd resten af ferien...
De fleste af mine ting er faktisk klar til at blive pakket... | <><>
>>
Beklager at kuffertbilledet kom med 2 gange - det var altså ikke meningen, men at håndtere billeder i blogindlæg er jeg altså ikke udlært i endnu! Forhåbentlig kommer det med tiden...
SvarSlet