I forgårs ringede jeg til min værtsfamilie, efter de 2 gange har ringet til mig, mens jeg ikke var hjemme! Det var sjovt at høre min værtsmors stemme, og opdage at hun faktisk var rigtig nem at forstå.
Hun sagde, at jeg var rigtig god til engelsk, og at sproget i hvert fald ikke ville være en hindring for mig - så er der da en ting mindre at bekymre sig om :p
Vi snakkede lidt frem og tilbage, stillede hinanden nogle spørgsmål, som ikke helt var afklaret i mails'ne, og aftalte at jeg skulle ringe igen, fordi jeg skal så meget i ferien.
Idag har jeg lavet en nedtællingskalender - der er faktisk kun 22 dage til at jeg rejser! Jeg har ingen kuffert endnu, men jeg har både været hos tandlægen og optikeren, så helt skidt er det jo ikke...
Min nedtællingskalender :)
Håber i alle nyder sommerferien, selvom den lige for tiden byder på en masse vand :(
Ingen kommentarer:
Send en kommentar