søndag den 27. februar 2011

Light the Knight/Carneval

Saa ugen efter Hawaii skete der igen noget. Da jeg kom hjem fredag, var det meste af sneen smeltet, og jeg gik en tur med hundene - det er flere maaneder siden, det er sket. Aldrig har jeg vaeret saa glad for brune mudderpoele og sjap, men lykken varede selvfoelgeligt ikke for evigt - i denne uge fik vi et ordentlig laes sne (igen).
Fredag aften tog Cheryl og jeg ud at spise paa Dragon Buffet i Medina sammen med en af Cheryl's ekskollegaer og hendes datter, som gaar i 7. kl. paa Cloverleaf Middle School. Efter det tog Cheryl og jeg i butikker, og shoppede lidt rundt - ledte efter gode tilbud osv. Vi tog i et lille supermarked, Marc's, hvor vi koebte noget make-up, for om loerdagen var der endnu en dans paa skolen - foraarsdans eller saadan noget. Det var kaldt "Light the knight" (night). Da vi kom hjem, oevede jeg mig med make-up og kroellehjern og hele mullevitten - saa ved jeg da i hvert fald, at jeg ikke skal blive make-up artist...

Loerdag morgen sov jeg laenge - rigtig laenge. Jeg havde med vilje ikke sat min alarm, og taenkte, at jeg da nok ville vaagne op i god tid, siden jeg skulle moedes med World Language Club paa Dragon Buffet kl. 12.30. Men kl. 11.30 bankede Cheryl paa min doer, for at se om jeg stadig var i live. Det blev til et bad osv., og jeg naaede det til tiden (jeg naaede endda til banken), men jeg spiste saa tilgengaeld sushi til morgenmad (rent faktisk ikke sa daarligt...). Vi dukkede kun tre maend staerk op fra WLC, men det var nu hyggeligt nok. Folk havde nok ikke raad/tid, siden dansen var om aftnen. Da jeg kom hjem saa jeg lidt fjernsyn, og gjorde mig saa klar. Jeg havde ingen partner, men det gjorde bare alt meget lettere. Cheryl tog mig til skolen, hvor jeg dansede i tre timer sammen med nogle af pigerne fra mit basketballhold. Bagefter tog jeg hjem til Nicole, hvor vi var omkring 15 mennesker samlet. Vi snakkede, spillede Just Dance, og saa fjernsyn. Paa et eller andet tidspunkt crashede jeg i kaelderen med et taeppe, en pude, og en enorm stor labrador, som besluttede sig for at laegge paa mit taeppe. Om morgenen hentede Scott mig, og jeg lavede lektier og slappede af resten af dagen.

Mandag havde jeg fri (President's Day - ikke at der skete noget saerligt, men alligevel), saa jeg lavede ingenting (utroligt saa meget tid jeg kan bruge paa den aktivitet). Jeg ringede hjem - det tog for evigt, men jeg kom da ogsaa hele huset rundt (hvilket minder mig om: er Petruska kommet?). Der sker saa mange ting paa et aar hjemme hos os, og det har jeg slet ikke lagt maerke til foer. Jeg pakkede lidt ud af min kuffert (den er stadigvaek ikke helt tom), og saa en film.

Torsdag efter skole moedtes jeg med Lexxie i Rec centret - hun ville gaa over lidt softballhalloej sammen med mig. Jeg ville egentlig have deltaget i aaben traening, men det var aflyst om torsdagen, saa hun sagde ja til at moedes med mig. Vi oevede at gribe og kaste - og forskellige positioner naar man goer det. Lige nu virker alle reglerne meget uoverskuelige og forvirrende, men naar vi foerst gaar rigtig igang, bliver det forhaabentlig lettere - hvis jeg altsaa kommer paa et hold. Varsity pige basketballholdet havde en turneringskamp om aftnen, og siden jeg kun havde 2 sider for i min franske arbejdsbog (= max 15 min lektier) og intet andet - hvilket er et mirakel i sig selv, tog jeg til deres kamp i Medina. Lexxie's mor tog koerte os, og vi vandt heldigvis over Elyria. Jeg savner basketball - det var sjovt, selvom det var haardt.

Fredag morgen sendte Kayla, en pige som jeg er begyndt at snakke med i bussen, hendes bedsteforaeldre bor kun faa meter vaek, og hun tager bussen fra det samme stop, som jeg goer, en sms - at skolen var lukket pga. sne. Jeg stod op, tjekkede internettet (vejr-kanalen, hvor man kan se lukninger) - Cloverleaf School District var lukket, og gik saa derefter tilbage i seng. Det var den 6. snedag, og skolen har kun 5, saa det betyder, at skoleaaret bliver forlaenget. Da jeg stod op, var baade Cheryl og Scott stadigvaek hjemme. Scott skulle vaere i lufthavnen, fordi han havde en vandski-taenketank i Wiscounsin at tage til, men syntes vejret var for daarligt til at koere i. Cheryl syntes ogsaa vejret saa skidt ud. Jeg blev forbloeffet, da jeg saa ud af vinduet - der var 20 cm sne paa gelaenderet paa altanen. Cheryl boerstede det af, og 1 time senere var det tilbage. Jeg havde ikke nogle boeger med lektier hjemme, da jeg ikke havde forventet en snedag, jeg var traet af fjernsyn, og jeg kedede mig. Saa jeg gik ud og skovlede sne i en time, selvom jeg ikke blev halvt faerdig, foeltes det som om, jeg endelig havde lavet noget. Scott ringede til rejseselskabet, og fik aendret tiden til senere. I mellemtiden var vejene blevet bedre, saa Cheryl og jeg tog til byen, og saa ville Scott tage afsted. Vi ville have taget til biblioteket, da det var lang tid siden, men det var lukket pga. sne. Saa i stedet tog vi til Target, fordi jeg var loebet toer for shampoo. Jeg stoedete paa udsalgshylden, og har nu bodywash, shampoo, og diverse andre produkter, saa jeg skulle vaere god for resten at aaret. Bagefter tog vi paa Applebee's, hvor vi havde et gavekort til, fordi vi havde koebt gavekort der i julen. Da vi var ved at vaere faerdige ringede Scott, han havde booket sin billet den forkerte maaned - lige fra start af, saa nu har han en billet til Wiscounsin i marts. Det var vist lidt af en oopser, hehe...

Loerdag morgen tog jeg til skolen, hvor Keyclub hjalp til ved Elementary School's karneval, saa jeg legede med candyfloss hele dagen. Der var en masse ting der - smaa spil og lege, hvor de kunne vinde billetter, som de kunne indloese til praemier, de kostede selvfoelgelig billetter, at proeve spillet ogsaa. Da jeg kom hjem, loeb jeg en tur. Det var en kold fornoejelse, saa jeg glaeder mig til varmen kommer. Om aftnen saa vi "Life as we know it" - den kan helt klart anbefales, hvis den kommer ud i Danmark.

I dag sov jeg laenge, lavede omelet til morgenmad, saa nogle af de programmer, som jeg havde optaget i loebet af ugen (rent faktisk var det kun Grey's Anatomy - mit totale laegefix), og nu opdaterer jeg min blog. Maaske skulle jeg lave lidt matematik, siden jeg tog min bog hjem i gaar, rydde lidt op paa mit vaerelse og endelig faa min kuffert fjernet, eller ogsaa kunne jeg bare se den film Cheryl lige puttede i afspilleren - livet er fuld af valg....

mandag den 21. februar 2011

I love Hawaiian adventure...

Ja, saa har jeg igen fundet tid til endnu et indlaeg - min Hawaii-tur er endnu ikke fortalt paa bloggen.

Loerdag d. 5. februar:
Scott koerte mig til lufthavnen, vi tog afsted kl. 6.15 - hvilket betoed at jeg stod tidligt op. I lufthavnen moedte jeg Signe og Tina, 2 andre YFU-studenter som ogsaa skulle til Hawaii. De floej dog ikke den samme vej, som jeg skulle, saa vi skiltes. Maerkeligt nok, ville jeg ankomme et par timer foer dem. Jeg fandt min gate, og laeste lidt i den bog, som mine klassekammerater i engelsk maatte doejes med, mens jeg slikkede sol paa Hawaii. Flyet var microscopisk - et saede i venstre side og 2 i hoejre - ligesom det fly jeg floej til Cleveland i. Men denne gang var kursen fra Cleveland til Chicago, omkring en times flyvetur, eller sagt paa en anden maade - en dejlig lille lur. I Chicago skiftede jeg fly, og denne gang var det en jumbojet. 2 saeder til venstre, fem i midten, og 2 til hoejre. Jeg brugte den 9 timer lange flyvetur paa engelsklektier, soevn, og hoerte lidt musik. Jeg skulle ogsaa udfylde en form om planter og frugt, hvad jeg tog ind i landet. Jeg havde medbragt et aeble, og var i tvivl om jeg skulle skrive den paa. Stewardessen sagde, at hvis jeg ikke spiste den inden flyveturen var omme, skulle jeg skrive den paa. Det korte af det lange, jeg spiste aeblet inden for at undgaa diverse optoejer - men det kunne ellers have givet arbejde til en mand i lufthavnen - holdt de oekonomiske hjul i gang med lidt papirnusseri.

Vi landede, jeg fandt min kuffert, og monitoren fra YFU - et kendt ansigt. Det viste sig, at to af monitorerne og cordinatoren, kendte jeg allerede fra min Vestkysttur. Det gjorde hele rejsen bedre efter min mening! Jeg elsker vores cordinator Raphael - han er en rigtig god fortaeller. Naa, men vi ventede paa bussen, det tog en hulens masse tid. Endnu et hold landede inden vi tog afsted, men jeg snakkede med nogle af de andre studenter, saa det var ikke saa slemt. Da vi ankom til hotellet, skulle vi udfylde nogle papirer, faa navneskilte, og vaerelsesnoegle. Der var ingen paa mit vaerelse, saa jeg fandt nogle mennesker ved poolen, og gik i en ABCstore - en butikkaede som senere skulle vise sig at vaere hvad du lever af i Waikiki, Oahu. De er overalt, 47 eller saadan noget butikker i Honolulu (Hono betyder for resten havskildpadde paa hawaiiansk), og de har alt hvad du har brug for: mad, solcreme, toej, batterier, souvenirs - you name it they got it!
Folk ankom inklusiv mine vaerelseskammerater - en pige fra Argentina og en pige fra Brasilien. Pga. snestorme i staterne var nogle af flyene forsinket, og nogle ankom endda ikke foer dagen efter. Vi tog paa en naerliggende restaurant, hvor vi spiste, og havde orientation omkring reglerne, programmet osv. Efter det gik jeg i seng - traet efter en lang dag - og med tidsforskellen at vaenne mig til.

Soendag d. 6. februar
Vi spiste morgenmad hver dag paa en restuarant, som var lige ved siden af hotellet. De havde 4 forskellige ting vi kunne vaelge imellem, saa jeg havde frisk frugt og skramleaeg hver morgen. I foelge planen skulle vi begynde med surfundervisning og sejle i katamaran, men det blaeste for meget, saa planen var aendret. I stedet hikede vi op til Diamond Head, hvor der var en skoen udsigt. Bagefter havde vi tid til shopping, afslapning, osv.

Mandag d. 7. februar
Mandag tog vi til North Shore, hvor boelgerne er saa hoeje, at stranden nogle gange er tapet af, og man ikke skal vende ryggen til vandet, samt ikke gaa i det fugtige sand. Bagefter besoegte vi Dole Plantation, hvor de gror ananas. Jeg havde ananasis, som var en slags frossen ananasyoghurt. Vi spiste frokost i Haleiwa Town, hvor der serveres beroemte ananasburgere - amazing! Der var en masse surfbutikker og lign. Det er i dette omraade de afholder alle surfkonkurrencerne. Turen gik videre til The Polynesian Culture Center, hvor vi saa smaa shows fra nogle af de polynesiske oeer, desvaerre brugte vi ikke saa meget tid der. Men vi saa et show om aftnen, hvor alle danse fra oeerne var i. Det handlede om en dreng, som blev til en mand. Meget flot, men jeg var saa traet, at jeg naesten faldt i soevn.

Tirsdag d. 8. februar
Vi startede med at tage til Pali Outlook - pali betyder klippe paa hawaiiansk - hvor der var en smuk udsigt. Vi fortsatte til en strand, hvor vi roede i 2-mands kajak til en oe. Det var svaert at ankomme til oeen, for hvor vi skulle sejle ind, var der boelger fra begge sider, som moedtes. Jeg sejlede med Anna fra Sverige, og vi ankom med stil. Vi spiste frokost -subway sandwiches - paa den oede oe, men desvaerre kunne vi ikke rigtig udforske den lille oe, fordi det var et fuglereservat. Vi drog hjemad, efter vi havde kaempet mod vandet paa vej ud. Vi kom godt afsted, men fordi jeg ville rette paa mit ryglaen, mistede vi balancen, og roeg i. Men alt gik dog fint, og vi kom op i baaden igen. Vi havde en lille pause paa en strand, som er rated en af verdens ti bedste. Jeg syntes nu ikke den skildte sig saa meget ud, for alle strande paa Hawaii er smukke. Da vi ankom til vores base, var jeg solbraendt, og maatte undgaa solen resten af min ferie.

Onsdag d. 9. februar
Onsdag havde vi saa surflektioner og sejltur. Den gruppe jeg var i, startede med sejlturen i en katamaran. Bare det at vaere paa vandet igen, loeftede mine mundvige til mine oerer. Desvaerre sejlede vi en del for motor, selvom sejlet dog var rejst. Vi saa hvaler (dog paa afstand), delfiner (i et kort oejeblik), og havskildpadder. Bagefter havde jeg surfing. Teorien er egentlig ikke saa svaert, men ude paa vandet er det en lidt anden sag. Det ser saa nemt ud, og med lidt mere tid paa vandet havde jeg sikkert vaeret lige saa god som en pro. Det var haardt at padle ud igen, naar jeg havde forsoegt mig med en boelge ind mod bredden.
Om aftnen tog vi til Ala Moana Mall, som er et udendoers storcenter - der er ikke tag over hele bygningen. Vi havde lidt tid til shopping. Vi spiste paa Bubba Gump Shrimp, hvor vi havde konkurrencer mens vi ventede paa maden. Der er skilte overalt med citater fra en af mine yndlingsfilm - Forrest Gump.

Torsdag d. 10. februar
Torsdag besoegte vi Pearl Harbor og USS Arizona Memorial. Vi kunne desvaerre ikke se selve skibet (staa i bygningen over det), fordi de reparerede det. Men et skib tog os ud til bygningen, saa vi i det mindste kunne faa et glimt, efter vi havde set en film om dagen, d. 7. december 1941, hvor 1177 besaetningsmedlemmer mistede livet, da Japanerne angreb.
Om eftermiddagen hjalp vi til paa battle ship USS Missouri, vi stoevede af, og pudsede kanoner og missiller. Skibet er i dag et museum. Vi saa u-baade ankomme til Pearl Harbor, og fik en guidet rundtur, samt saa stedet hvor fredskontrakten mellem Japan og USA blev underskrevet (paa skibet). Det var rigtig spaendende.

Fredag d. 11. februar
Vi skulle snorkle i dag, og vi havde som en gruppe bestemt at vi ville besoege Hanuma Bay, som er et vulkankrater, som har formet en bugt. Problemet var bare, at de ikke bryder sig saerligt meget om grupper, saa vi fandt en partner, ankom i smaa grupper, koebte billetter os selv, inden vi saa en obligatorisk film om at passe paa korallerne og fiskene. Jeg var sammen med Romee, en pige fra Amsterdam, Holland - vi havde haft meget sjov i loebet af ugen. Jeg elsker at snorkle, kaerlighed ved foerste blik under vandet. Desvaerre loeb der saltvand fra ned ind i masken, saa mine oejne sved. Jeg tog tre ture, hvor jeg skyllede udstyret imellem. Det vaerste var bare, naar jeg saa noget meget interessant, og boejede hovedet imens jeg svoemmede over - saltvand i snorklen er altsaa bare irriterende! Jeg foelte mig helt alene i verden under vandet med undtagelse af de fisk jeg moedte - vidunderligt!!!!
Om aftnen tog vi til en Luau - hawaiiansk fest. Desvaerre var det meget turistagtigt, og underholdningen var ikke naer saa god, som i kulturcentret. Det var et sted, hvor turister vaeltede ind hver aften, for at opleve en luau.

Loerdag d. 12. februar
Afrejsedag - snoeft! Jeg ville oenske jeg kunne blive der for evigt! Det var varmt, solen skinnede for det meste (naar altsaa ikke det regnede), alle var glade og flinke! Pludselig syntes sne og slud i Ohio ikke saa attraktivt... Jeg var paa bussen kl. 14.00, saa jeg havde god tid til at pakke, koebe postkort og souvenirs, sige farvel til folk som tog afsted kl. 11.00 osv. Det foeltes som faa timer siden jeg steg ud af flyet, og nu var jeg her igen - lufthavnen! Vi var en god haandful som skulle med samme fly, saa vi ventede sammen. Jeg kunne ikke rigtig sove paa flyet, siden mit indre ur lige havde vaendt sig til Hawaiiansk tid.

Soendag d. 13. februar
Da Scott og Cheryl hentede mig i Cleveland, spiste vi morgenmad paa en restaurant, hvorefter vi tog hjem. Jeg tog en lang lur, saa lidt fjernsyn, og lavede lidt af mine lektier. Jeg foelte ikke rigtig for skole mandag, men det er der jo ikke noget at goere ved...

Det var en fantastisk tur, og jeg oplevede saa mange fantastiske ting. Jeg vender helt sikkert tilbage - helst i en sejlbaad med kurs jorden rundt, man har vel lov til at droemme...
Solen livede mig helt sikkert op, men virkningen er ved at aftage - sikke et held Florida kun er 3 1/2 uge vaek! Naar jeg saa kommer hjem, maa foraaret da snart vaere paa vej :)

onsdag den 2. februar 2011

I love SNOW DAYS

Jeg tror jeg har sagt det foer, men ikke desto mindre siger jeg det igen! JEG ELSKER SNEDAGE!!!!!

Det er nu anden snedag i traek (hvilket vil sige ingen skole), og vi er nu officielt loebet toer for snedage. Oprindeligt var dagene begraenset til tre, men den nye governor som blev valgt ind i november, besluttede at give Ohioanske skoler 5 i stedet for, fordi 75% af alle skoler havde allerede brugt deres snedage, og vinteren var ikke engang rigtig startet.

Saa jeg har brugt de sidste to dage paa afslapning, fjernsyn osv., kan saa jeg kan lade mine batterier op til Hawaii. Jeg er saa traet af sne og kulde, saa lidt sol kan forhaabentligt muntre mig op! Vinteren slutter ikke inden slutningen af marts (der har endda vaeret sne i April), saa jeg har endnu 2 hele maaneder inden solens straaler rammer mig i Ohio...

Den seneste uge har jeg vaeret lidt nedtrykt. Jeg tror jeg har hjemve, nej, jeg er naesten hundred paa at jeg har hjemve. Den har lige saa stille sneet sig ind paa mig - det er ikke saadan, at jeg pludselig vaagnede op med hjemve (vel, maaske, det sg* lidt svaert at vurdere). Jeg savner at vaere sammen med min familie, at goere ting sammen med dem, jeg forestiller mig alle de ting, vi skal goere naar jeg kommer hjem. Naar jeg kommer hjem er alt godt - jeg vil aldrig mere skaendes over fjernbetjeningen, eller hvem der havde stolen foerst, eller hvis tur det er til at gaa ud med skralden - men saadan ved jeg jo godt, at det ikke er i virkeligheden. De foerste par dage er alle glade, goer ting (som de ikke normalt ville have gjort), og alt er guld og groenne skove, men saa paa et tidspunkt hoerer freden op, og saa ved jeg, at jeg for alvor er kommet hjem - hjem til min familie :)

Jeg undrer mig over, hvorfor det er lige praecis nu, at jeg har hjemve. Hvorfor ikke i starten? Jeg tror, at fordi alt var nyt, havde jeg ikke tid til at taenke over dem derhjemme, men alt her er vaner nu. Selvom jeg havde hjemve juleaften og nytaarsaften, saa er denne hjemve ikke den samme. Det er svaert at forklare, og jeg tror aldrig jeg vil vaere i stand til det, men jeg er bevidst om, at hjemveen er der, og maaske er det alt det tager for at faa den til gaa vaek - det og saa noget sol. Ergo Hawaii, here I come!

Vi skifter trimester i starten af marts, Disneyworld i midten af marts, ny sport i starten af marts (softball - hvis jeg kommer paa et hold), og alt bliver bedre i marts! Lige nu skal jeg bare igennem februar, og faa det bedste ud af det.

Min hjemrejse er faretruende naer, hvor blev de seks maaneder af? Jeg ved endnu ikke om jeg aendrer den, men jeg tror det naeppe. Den 21. juni lyder godt i mine oerer, for saa faar jeg lidt tid her efter skolen er slut. Det er mange penge for et par ekstra uger, som jeg hellere vil bruge paa at komme tilbage her i stedet for. Lige nu glaeder jeg mig til at komme hjem, men paa den gode maade. Jeg ved, at jeg kun har en begraenset maengde tid tilbage her i staterne, saa jeg vil soerge at goere dem suveraene, men jeg ved, at jeg snart kommer hjem til min familie. Efterskole har bestemt gjort det lettere for mig at undvaere dem, men 2 aar er lang tid at vaere uden sin familie paa regulaer basis. Jeg ser frem til 3 aar, hvor de maa doejes med mig ;)

Men jeg ser ogsaa frem til, at kunne tage dem her til Ohio, og vise dem, hvor jeg tilbragte naesten 11 maaneder af mit liv - 11 maaneder hvor jeg laerte saa meget om alting!

Indtil videre ser vejrudsigten god ud med hensyn til loerdag, hvor jeg regner med at tilbringe min tid i et fly, men igaar var mange fly aflyste fra Cleveland lufthavn, og de er det sikkert ogsaa i dag. Men jeg krydser mine fingre (og taeer), og saetter kursen mod Oahu hvor temperaturen ligger omkring de 26 grader celsius i modsaetningen til Chippewa Lake som kun sniger sig op paa, ja op og op, omkring -3 til -4 grader celcius.

Naeste uge skal jeg surfe, sejle (i hvert fald vaere ombord paa en katamaran), deltage i et lu'au, se USS Arizona Memorial (skibet der sprang i luften i filmen Pearl Habor - og i virkligheden), snorkle, og se en vulkan - I am excited :D

Saa mens i hygger jer i graat vejr, sne, slud, regn, blaest und so weider - maa jeg noejes med 26 grader og en masse oplevelser, stakkels mig....

Kan I ha' det! I hoerer hoejst sandsynligt ikke fra mig inden jeg kommer hjem :)

søndag den 30. januar 2011

Chili dinner, a weird (like in really weird) basketball game - 2 actually, and a mid-year orientation

I ugen efter Martin Luther King dag skete der ikke saa meget - det saedvanlige; basketballtraening, basketballkampe, lektier og skole. Loerdag havde jeg en kamp, og bagefter arbejdede jeg frivillig ved en Chili Dinner. Key Club er stoettet af Kiawanis (en moder-organisation), og Kiawanis havde besluttet at de ville holde en fundraiser for vores Key Club. Skatteafgifterne for Cloverleaf skoledistrict gik ikke igennem i November, saa vores high school proever at spare. Naeste aar vil der ikke vaere Freshman sportsteams, mange klubber skaeres vaek (Key Club inklusiv), og de har ogsaa fyret nogle af rengoeringsdamerne. Overskudet fra fundraiseren ville gaa til Key Club, saa den maaske kan fortsaette naeste aar.

Jeg ankom omkring kl. 15.00, og forlod stedet omkring kl. 20.00. Vi var 4 frivillige, og det var rigtig hyggeligt. Desvaerre kom der ikke saa mange, men vi havde i hvert fald overskud.

I denne uge havde vi en hjemmekamp tirsdag eftermiddag kl. 16.00 - eller det troede vi... Klokken tre var vi alle i gang med opvarmning og skud, men efterhaanden som klokken naermede fire, var der stadig ikke noget hold. Der var heller ikke nogle dommere. Saa vores traener gik til sportskontoret, hvor hun saa paa dommernes kontrakt - deres tid var kl. 4.30. Saa dommerne dukkede op, men der var stadigvaek ikke noget hold. Dommerne ville vente indtil kl. 5.00, hvorefter de ville tage hjem - de er kun betalt for en hvis laengde tid.
Jeg kiggede tilfaeldigvis paa modstanderens hjemmeside, hvor der stod, at kampen var kl. 6.00. Saa vores traener snakkede med dommerne og nogle andre mennesker, og til sidst blev det saadan at vi ville spille kampen i vores gymnastiksal i stedet for rec centret, hvor vi oprindelig skulle spille, for rec centret var booket. Vi maatte vente til kl. 6.30, for drengene havde traening i gymnastiksalen. Den ene dommer tog hjem, mens den anden sagde ja til at vente, vores traener fandt ogsaa en ekstra dommer i mellemskolen, fordi 8.kl. pigerne havde haft en kamp. Alt i alt var det en lang dag, og jeg havde mange lektier, som jeg ogsaa skulle have lavet. Heldigvis vandt vi (det sker ikke saa ofte), og jeg elsker bare at spille!

Torsdag aften havde vi endnu en kamp - mod Massland. Det var den mest bizarre kamp nogensinde. Dommerne doemte ting, som slet ikke var der, en mor til en af modstanderen blev ved med at sige dyrelyde for at distahere os, andre tilskuere sagde bandeord, scorebordet havde travlt med at snakke om drenge, saa de holdte ikke rigtig styr paa noget, og spillerne var virkelig voldelige. Vi var et point bagud ved halvleg, men vi tabte med 10 points, fordi det hele gik beserk. Efter kampen, truede moderen som sagde dyrelyde Kendal (en pige fra vores hold) ved at sige, at de kunne snakke videre ude paa parkeringspladsen. Det var mystisk, og virkelig irriterende, og det gjorde kampen lidt traels at spille.

Fredag aften tog jeg til midtaars-orientation. Vi var 25 udvekslingsstudenter fra omraadet, og vi snakkede om opholdet indtil videre, og hvordan vi kunne forbedre den sidste halvdel. Vi gik ikke i seng inden kl. 2.30, og vi stod op igen kl. 8.00. Det var et langt program, men det var nu hyggeligt nok. Da jeg kom hjem, var der stor tumult nede ved soeen - endnu en fundraiser var i gang. Chippewa Lake Lions Club afholdte deres aarlige isbjoerneloeb, jeg saa desvaerre kun en lille del af det. Deltagerne havde aabenbart loebet et lille stykke, og bagefter skulle de hoppe i soeen, hvor der var skaaret en firkant i isen. Det var iskoldt udenfor, og der er sne alle vegne, men det var nu sjovt at se folk hoppe i "poolen".

Bagefter tog jeg med Angela (kinesisk udvekslingsstudent) og Nicole (pige fra skolen) ud at shoppe i Medina. Vi tog til Target og Kohl's, og bagefter tog vi paa Dairy Queen. Jeg var enormt traet, men det var rigtig hyggeligt. Da jeg kom hjem, havde jeg planer om at tage til Varsitypigernes basketballkamp, men det passede ikke rigtig med koersel - desuden kunne jeg knap holde mine oejne aabne. Jeg blev hjemme, og saa en film, jeg havde optaget en gang sidste aar. Jeg gik tideligt i seng.

Jeg stod op kl. 11.15 i morges, og saa saa jeg lidt fjernsyn, som jeg havde optaget i loebet af ugen - saa kan jeg spole igennem reklamerne. Bagefter ringede jeg hjem, lavede lidt lektier, og ryddede op paa mit vaerelse.

Saa nu er jeg i gang med bloggen, inden jeg vil spise lidt aftensmad, og tage et bad.

Hawaii er lige om hjoernet - loerdag for at vaere helt praecis. Det bliver godt med noget sol og varme, men desvaerre har jeg en masse lektier, som jeg bliver noedt til at lave naar jeg kommer hjem.

Ellers er det koldt i Ohio, og sneen falder hist og pist. Tillykke med haandbolddrengenes soelvmedalje - forhaabentlig bliver det til guld naeste gang!

mandag den 17. januar 2011

Basketball technical, 2-hours delay, and a little boat show

Saa er det vist tid til endnu et indlaeg. Tiden gaar, og jeg har vaeret i Staterne for godt og vel 5 1/2 maaned - kan slet ikke forstaa, at jeg har vaeret her i saa lang tid! Der er ikke engang 3 uger til jeg tager til Hawaii, og cirka 2 maaneder til Florida/Disney World!

Der er ikke sket saa meget siden sidst, ugen foer sidste uge var en ganske almindelig uge med basketballtraening og kampe. Fredag aften tog jeg til varsity basketball drengenes hjemmekamp mod Wadsworth (vores rival aabenbart...), men vi tabte desvaerre. Det var nu hyggeligt nok, og jeg snakkede med nogle nye mennesker (og gamle kendinge). I sidste uge havde vi en kamp om tirsdagen, saa vi havde team-bonding, hvor vi spiste sammen paa en restaurant efter kampen - som vi heldigvis vandt. Onsdag havde vi 2 timers "skole-udsaettelse" pga. sne. Det var rent faktisk ikke saa slemt om morgenen, men da vi skulle til at hjem, sneede det rimelig meget. Jeg tog bussen hjem, for traening var aflyst, fordi vores traener har collegeklasser paa det tidspunkt.

I loerdags havde vi endnu en kamp - denne gang dette mystiske sted, som var mere ude paa boehlandet end Cloverleaf. Det tog over en time, og jeg saa intet andet end majsmarker, vel og saa indersiden af mine oejenlaag eftersom at jeg tog en lur... Vi spillede, og jeg blev skiftet ind i en time-out, efter at have siddet ude et par minutter efter 4. kvarter begyndte. Saa jeg gik hen til bordet, hvor tidtageren og bogfoererne sidder (det skal lige siges, at vi ikke har en scorekeeper, saa det var en dame fra Shelby (vores modstander) som foerte vores bog), og tjekkede mig derefter ind, som man skal inden man gaar paa banen. Eller jeg stod foran damen, som kiggede paa mig, sagde "11, okay", skrev noget ned i bogen, og kiggede derefter op, hvorefter jeg gik ud paa banen. Jeg plejer normalt ikke at sige noget, naar jeg tjekker ind - goer bare opmaerksom paa, at jeg gaar ind, og siden hun sagde mit nummer, troede jeg, at hun havde noteret mit nummer. Vi goer klar til at gaa i gang igen, men lige pludselig opstaar det lidt tumult, og folk snakker frem og tilbage - jeg er aabenbart ulovligt paa banen, fordi jeg ikke tjekkede ind... Saa jeg faar en technical (hvis folk er ualmindeligt grove paa banen, faar de ogsaa en technical), og de faar lov til at skyde 2 foulshots (straffeskud). De scorede heldigvis kun 1 af dem, men alligevel. Vi tabte kampen, men dommerne var altsaa ogsaa lidt mystiske. Saa nu kan jeg altsaa sige, at jeg fik en technical - heldigvis vil det ikke faa nogle rigtige konsekvenser, og jeg kunne spille i kampen stadigvaek.

Om eftermiddag tog Cheryl og jeg til byen for at handle ind. Soendag formiddag tog hele familien til I-X centret naer Cleveland (taet paa lufthavnen), som foer blev brugt til at bygge tanks, men nu er det et messecenter. Vi tog til et baadshow, saa jeg fik kigget lidt paa sejlbaade, men desvaerre havde de ikke saa mange. Jeg savner virkelig at sejle, og vi fik snakket lidt emd nogle baadklubber i Clevelandomraadet, saa maaske kan jeg sejle lidt kapsejlads, naar det bliver varmere. Men en skoenne dag sejler jeg i hvert fald jorden rundt, om ikke andet...

Vi spiste frokost paa en restaurant, og da jeg kom hjem tog jeg over til Danyelle fra mit basketballteam. Vi spillede Just Dance (Wii), koerte til Lodi for at leje film, spillede terningespil med hele hendes familie, saa en uhyggelig film (Case 39 - virkelig maerkelig), og saa overnattede jeg. De tog mig hjem i dag, hvor jeg har arbejdet paa et engelskprojekt (vi laeser Julius Caesar - findes der noget vaerre?)...

I dag havde vi ikke skole, fordi det er Martin Luther King Day - jeg synes bare det er dejligt med en fridag :)

Jeg er endelig faerdig med lektier og quizzer fra min vestkysttur, saa nu kan jeg forberede mig paa dem fra min Hawaiitur!

Jeg er efterhaanden ekstremt traet af test og quizzer hver dag, som afgoerer ens karakter - hvad blev der af undervisning og selvstaendig tankegang. Jeg kan godt lide skolen, men undervisningen haenger mig langt ud af halsen - heldigvis skifter vi snart klasser igen, maaske finder jeg en laerer, som rent faktisk underviser?

Der er stadig sne og kulde herovre, og foraaret synes ikke at vaere paa vej. Jeg har en foelelse af traethed, ikke kun fysisk traethed, men en rastloeshed. Jeg tror ikke det er hjemve, og jeg kan godt lide at vaere her, men der er bare et eller andet, og jeg kan ikke rigtig beskrive det - forhaabentlig gaar det vaek efter nogle solstraaler :)

søndag den 2. januar 2011

Juleaften/nytaarsaften in the States

Efter mange efterspoergelser fra hjemmefronten maa det vaere tid til at opdatere bloggen igen. Mange ting har foregaaet siden sidst, saa det bliver nok et langt indlaeg :)

Torsdagen efter min rejse, havde vi en basketballkamp. Fordi jeg havde misset 2 kampe, skulle jeg sidde over 1 kamp (eller 4 kvarter). Saa efter 2. kvarter stod det klart, at vi ville vinde kampen (det sker altsaa ikke saerlig ofte), saa min traener besluttede at holde mig paa baenken, saa jeg ville have siddet over 1., 3., og 4. kvarter. Paa den maade behoevede jeg kun, at sidde over 1 kvarter i vores kamp om loerdagen.

Jeg sad saa kun over 1. kvarter om loerdagen, hvor vi fik taev saa at sige :) Men hvad soeren, jeg spiller altsaa kun for at have det sjovt! Jeg gaar selvfoelgelig paa banen med intentioner om at vinde, men naar jeg forlader banen, har jeg ingen intentioner om at lade resultatet goere mig deprimeret.

Efter weekenden havde jeg kun 2 dage tilbage, inden vi havde juleferie - hvilket jeg saa meget frem til!
Mandag aften havde basketballholdet "holdhygge", saa vi tog til et rulleskoejtested. Det var lidt ligesom en lavloftet gymnastiksal, hvor vi skoejtede (eller rettere sagt - jeg proevede mine balanceevner af), og spiste pizza. Vi havde ogsaa en form for pakkeudveksling/pakkespil. Det var en hyggelig aften :)

Om onsdagen lavede jeg nogle af mine lektier, slappede af, saa fjernsyn, og ellers bare holdte ferie. Om torsdagen havde jeg et helt dagsprogram foran mig - World language club havde aktiviteter planlagt. Vi moedtes paa Casa del Rio (mexicansk restaurant), hvor jeg uheldigvis klemte min finger i en bildoer (det saa ikke lige frem appetitelig ud - den var helt fladtrykt, og der var et aabent saar), men jeg fik et plaster paa, og det er naesten helet nu. Efter frokost tog vi til Akron Zoo, hvor vi saa pingviner, en sneleopard og et dragedyr. De havde ogsaa en goppel-udstilling - de er i sandhed fascinerende dyr. Saa tog vi videre til en skoejtebane, hvor jeg fik traenet mit skoejtegen - et gen jeg desvaerre tror er fejludviklet ;) Kendal's mor tog Kendal, Courtney, og mig til en restaurant, hvor vi spiste pizza, og tog os derefter hjem - hyggelig dag med dejlige mennesker.

Fredag var juleaften, og jeg ringede selvfoelgelig hjem (som den gode datter jeg er), men det var et svaert opkald. Tanken om at hele min familie + diverse vedhaeng var derhjemme, og hyggede sig - uden mig - var svaer at kapere. Jeg havde glaedet mig, fordi der var en mulighed for at snakke med allesammen, men da det kom til stykket, havde jeg slet ikke lyst - jeg savnede hjemme saa uendeligt meget. Det gjorde det ikke bedre, at de havde sendt en email med hilsner fra allesammen, som jeg laeste lige inden jeg ringede. Jeg savnede alle de ting vi goer sammen hver juleaften, alle de traditioner, som maaske synes saa smaa, men allesammen lagt sammen goer en stor forskel. Juletraesdekorering (ogsaa selvom jeg maaske ikke deltager helt saa meget, som Mosteren ville oenske), kirke, Disney's juleshow, juletraeslys og dans, sange, ris a' la' mande osv. For ikke at tale om 1. juledag hvor vi sover laenge og proever gaver af, og 2. juledag hvor vi tager til farmor, og fejrer hendes foedselsdag (Tillykke, naar nu jeg er ved det). Men jeg ringede hjem, og snakkede med alle til stede.

Om aftnen tog vi til Scott's soester, hvor vi spiste julemiddag - skinke, fyldte kaal (hvilket jeg sneg mig udenom, og pasta med kartoffelmos indeni - polsk oprindelse - efter min mening burde man holde de to ting hver for sig, men polakkerne har nu aldrig vaeret for smarte ;)

Juledagsmorgen aabnede vi gaver. Jeg fik pyjamasbukser (med skolelogo), et wii spil, og en ferie i DisneyWorld - rimelig god hoest eftersom mine gaver hjemmefra ikke er kommet endnu. Jeg sendte min pakke nytaarsaftensdag, saa maaske naar den tidligere frem. Jeg ville have sendt den tidligere, men manglede et par gaver, og derefter en boks hvor de alle kunne vaere i. Men jeg har modtaget en masse julekort - fra Farmor, Bedste, Mosteren, Asta og skolen blandt mange - tusind tak for dem :D
Jeg lavede aftensmad - Moo Shu Chicken - classisk take-out aabenbart, og det smagte rigtig godt.

Ellers gik der et par dage med ingenting udover basketballtraening, tv og lektier. Onsdag aften havde vi en kamp, som vi desvaerre tabte, men jeg overlever nok!

Torsdag eftermiddag moedtes nogle folk fra Key Club hos Mrs. Krueger (vores advisor) i Wadsworth. Vi haeklede/strikkede smaa firkanter til WarmUp America - de saettes sammen til taepper til hjemloese. Jeg koerte med Jocey, da Scott og Cheryl var paa arbejde. Vi saa Despicable Me (kan varmt anbefales!), og snakkede.

Nytaarsaftensdag var jeg igen i trist humoer - traditioner igen. Scott og Cheryl skulle til fest paa VillageInn, saa jeg var alene hjemme. Jeg kunne have faaet et lift, hvis jeg havde nogle steder at tage hen, men jeg vidste ikke rigtig hvad folk lavede, siden jeg ikke havde vaeret i skole i lang tid, og jeg taenkte foerst rigtig paa det om torsdagen. Jeg syntes det var saa maerkeligt, at skulle fejre nytaar alene efter 16 aar, hvor tingene er de samme hver gang. Dronningens nytaarstale, juletraeslys, pakkespil, fyrvaerkeri, og mor, som leder efter kaffekanden fordi Anne har gemt den, imens jeg smoerer tandpasta paa vandhanen i badevaerelset.
Saa efter at have laengtes hjem og vaennet mig lidt til tanken om at vaere alene nytaarsaften, tog jeg mig sammen, og besluttede mig for at holde dansk nytaarsaften her i stedet for. Jeg lavede forret, hovedret og dessert, pakkede gaver ind til pakkeleg, skiftede til lidt finere toej, og var saa klar til at holde nytaarsaften kl. 21.00. Jeg havde inviteret 4 af de bedste toejdyr her i huset, og saa var vi klar til at party!!! Jeg ville have startet med dronningens nytaarstale, men af en eller anden grund ville hun ikke afspille - saa vi gik videre til maden. Efter spisning kom pakkeleg, og alle mine gaester besluttede at give gaverne tilbage, for de havde ikke givet vaertindegaver - maaske pga. kort varsel. Alle gaverne var heldigvis noget, jeg kunne bruge. Jeg saa en film derefter - eller rettere sagt begyndte en film, for Cheryl kom og hentede mig bedst som jeg havde sat mig til rette. Vi tog til VillageInn, hvor vi fejrede nytaaret paa behoerig vis. Vores nabos svigersoen friede til deres datter lige efter nytaaret var ankommet med ring og det hele. Det sjove var, at alle til festen undtagen Tanya vidste, at han ville fri. Det var naesten som man ser paa film. Bagefter tog vi hjem, og jeg faerdiggjorde min film, inden jeg gik i seng.

I gaar havde vi familie paa besoeg - Cheryl's foraeldre, soester med vedhaeng, og bror med vedhaeng. Tretten mennesker i vores lille koekken/stue, og saa blev der fejret jul. Hyggelig dag, men jeg var traet efter nytaaret.

I dag sov jeg laenge, faerdiggjorde mine lektier, og tog med Cheryl og hendes mor til Medina, hvor vi handlede lidt ind. Jeg ringede ogsaa hjem, for lige at oenske godt nytaar...

I morgen starter skolen igen, og basketballtraening derefter - men heldigvis kan jeg se frem til ferie i starten af februar og endnu en i marts :)

Haaber I alle havde en god jul og kom godt ind i nytaaret - jeg ser frem til at holde naeste aars jul og nytaar sammen med jer, saa vi kan vedligeholde alle traditionerne, for de betyder aabenbart rigtig meget for mig.

tirsdag den 14. december 2010

Thanksgiving & West Coast Trip

Saa er det ved at aver tid til endnu et indlaeg...

Der er sket en hel del siden sidst, saa jet vil proeve mit bedste for at huske det hele!

Mandag d. 22 november + Tirsdag d. 23 november:
Vi startede 2. trimester, hvilket betoed nyt skema. Mit nye skema er foelgende:

1. period: French (Fransk)
Jeg har min "gamle" laerer fra Reading for Pleasure Mrs. Large. Hun er flink, og det er rart at hun allerede kender mig :) Fransk er tilgengaeld svaert - isaer naar man skal skifte mellem 3 sprog. Udtalelsen er det svaereste, men mon ikke det kommer? Om ikke andet kan jeg i det mindste faa et lille forspring hvad angaar grammatik og ordforraad.

2. period: English (engelsk)
Kun et trimester tilbage af engelsk - oorgh, jeg hader det fag! Ligesaa meget som jeg hader dansk - tror bare generelt jeg er mere en matematisk/naturvidenskabelig student. Det er altid enten rigtigt eller forkert, der er ingen analyser hvor det kan vaere hvad forfatteren mener, men du kan aldrig vaere sikker! Jeg har Mr. Humbert igen (havde ham ogsaa i 1. trimester), og han er okay, men han giver os 2 stile for hver uge - ikke lige den fedeste maade at tilbringe mine aftner paa.

3. period: Health (Sundhed)
Denne period virker ikke saa lang som de andre, for jeg har frokostpause midt i timen. jet have troet det ville vaere et nemt fag, men selvom vi ikke faar saa mange lektier for, er quizzene svaere, og lektierne umulige at forstaa. Mr. Cullin er rigtig flink, og han fortaeller rigtig mange historier om hans kone (generelt har de mandlige laerere jeg har haft en tendens til at vaere mega sarkastiske og joke rigtig meget om deres koner...). Vi kommer til at laere en masse om stoffer, alkohol, psykiske sygdomme osv. Mon ikke det ender op med at blive en god klasse?

4. period: Algebra 2 (Matematik af en eller anden slags...)
I starten var jeg me get usikker paa om denne klasse var for svaer, men jeg snakkede med min laerer, Mrs. Dallesandro (eller saadan noget lignende...), og hun sagde at det ville blive en haard klasse for alle elever, men hvis jeg ville, kunne jeg godt tage den. Det vil virkelig hjaelpe mig, naar jeg kommer hjem, og desuden kan jeg godt lide matematik (troede aldrig jeg skulle sige det). Problemet er, at amerikanske matematikklasser er delt op i Algebra 1, Geometry, og Algebra 2, saa jeg ved ikke helot hvad jeg skal sammenligne min danske matematikundervisning med. Indtil videre er det svaert med alle de nye begreber, men nogle af tin gene har jeg laert i Danmark, mens jeg aldrig har hoert om nogle af de andre.

5. period: Business Management Foundations (Regnskabsklasse - forbrugeroekonomi??)
Vi laerer om de valg vi som forbrugere skal tage, og hvordan vi vaelger det bedste produkt. Det er rimelig kedeligt, men forhaabentligt laerer jeg noget, som jeg kan bruge. Vores laerer Mr. Wachtel er meget stilt af, at han kommer fra en by med et mejeri, og saa bryder han sig ikke saa meget om hans kones hund...

Jeg er rimelig godt tilfreds med mit skema, men jeg tror der bliver en del lektier. Jeg glaeder mig til at laere noget mere fransk og afslutte engelsk. Det var lidt trist, at trimesteret var slut, men nu er der en hel masse nye menneskers navne, som jeg skal laere!

Onsdag d. 24. november
Jeg havde fri pga. Thanksgiving, og noed en afslapningsdag - der skete ikke rigtig noget specielt...

Torsdag d. 25. November
THANKSGIVING! Jeg hoerte ikke min alarm, saa jeg vaagnede sent. Vi saa lidt af Macy's Parade, hvilket er en parade hvor folk synger, mens de staar paa en dekoreret vogn. Vores store fjernsyn virkede ikke, saa vi havde puttet et lille fjernsyn foran det - lidt komisk, men i det mindste vi kunne se tv.
Lidt efter frokosttid ankom vores naboer Tye og Cindy, og Cheryls soester, mand, og deres udvekslingsstudent fra Danmark... Inden middagen fik Thomas (udvekslingsstudenten) og jeg en tur i nabolaget, men allerede inden vi var uden for doeren, besluttede jeg at skifte over til engelsk - danske ord loed bare helt forkert, naar de kom ud af min mund. Vi spiste kalkun, fyld, majssouffle, soede kartofler med skumfiduser (maerkeligt, men det smagte okay), boennekasserolle osv. Bagefter saa vi "There is something about Mary" - lovely movie! Det var en stille thanksgiving, men det var nu meget hyggeligt.

Fredag d. 26 november
Black Friday - oegenavn for dagen efter thanskgiving, fordi butikkerne saelger saa meget, at de roede minustal i regnskabsboegerne ender op med at vaere poitive og sorte (black) naar dagen er omme. Cheryl og jeg tog til Medina, men der var ikke rigtig noget. Folk staar op kl. 3 om morgenen for at shoppe, saa de bedste tilbud var selvfoelgelig ikke laengere tilgaengelige. Om eftermiddagen havde jeg min foerste rigtige basketballkamp, og selvom vores traener var syg, og JVA-holdets traener organiserede os, vandt vi stadig - vi har dog ikke vundet siden...

Loerdag d. 27 november
Vi havde endnu en kamp, men den tabte vi desvaerre. JVA og Varsity vandt dog, saa alt var i sin skoenneste orden.

Soendag d. 28 november
Cheryl og jeg tog til Summit Mall for at finde noget sommertoej til min West Coast Trip (Det viste sig at jeg skulle have bragt tykke troejer i stedet for...), og vi brugte en halv dag paa at shoppe.

Mandag - Fredag:
Skole, basketballtraening, og ikke saa meget andet. Fredag aften pakkede jeg min kuffert, mens Scott og Cheryl var til firmamiddag - eller det vil sige, at jeg lagde mine ting klar, men fik dem ikke rigtig proppet i kufferten inden de kom hjem igen.

West Coast Trip
Loerdag d. 4. december
Jeg stod meget tidligt op, tog et bad, spiste morgenmad, og blev saa derefter koert til lufthavnen. Ved gaten moedte jeg Signe, som jeg kendte fra et infomoede i Aarhus inden afrejse. Vi sad ikke ved siden af hinanden, men vi fulgtes ad, da vores fly havde sat hjulene i Las Vegas, Nevada. Vi fandt BELO Travel folkene, og blev koert til vores hotel efter en del ventetid, fordi deres bus var braendt sammen, og vi derfor blev koert i en bil i stedet. Paa hotellet ventede vi til klokken var 18.00, hvorefter alle 94 udvekslingsstudenter og 7 rejsefolk gik til en naerliggende restaurant for at spise aftensmad. Efter aftensmaden gik vi tilbage til hotellet, hvor vi gennemgik reglerne. Efter det koerte vi i Hummer limos med hoejt musik, mens vi saa forskellige ting i midtbyen. Jeg var traet, da jeg gik i seng ved midnatstid - isaer paa grund af den 3 timer lange tidsforskel.

Soendag
Om soendagen brugte vi tid inde i byen, hvor vi saa hoteller (eller rettere sagt casinoerne paa nederste etage). Der var et marathon, saa der var loebere over det hele. Om eftermiddagen tog vi op i et taarn, hvor der var en smuk udsigt over byen, og man kunne proeve forlystelser, hvis man ville. Det smukkeste jeg saa i Las Vegas var uden tvivl et springvandsshow, som sproejtede i takt med musik som blev spillet fra nogle hoejtalere - beautiful!

Mandag
Vi koerte til Hoover Dam, som er en meget fin bro, en sluse, eller saadan noget i den retning - der bliver produceret en masse stroem, og det var vist nok meget fascinerende, hvis man er til broer og sluser... Derefter fortsatte vi til Grand Canyon, Arizona, hvilket er noget af det mest fascinerende oerkenhul jeg nogensinde har set - Colorado River tilfoejer altsaa ikke med ret meget, men jeg kunne let have brugt flere timer derude, men desvaerre tillod vores program ikke rigtig meget tid til at kigge.

Tirsdag
Om morgenen fik jeg en voicemail fra Cloverleaf's superintendent, som sagde vi havde snowday (fri fra skole pga. sne! - Thanks a lot... hvad skal jeg bruge det til?) Vi koerte til Los Angeles, California, hvor vi ved middagstid ankom til Beverly Hills (hvor det er meget dyrt at spise frokost, hvis du skulle spoerge fra nogen...) Det var ikke rigtig noget saerligt, hvis du spoerger mig, men hvis jeg havde en ordentlig stak penge, som jeg ikke rigtig vidste hvad jeg skulle bruge til, ville det maaske have vaeret en lille smule sjovere. Vi fik en guide ombord, og vi saa ting rundt omkring - inklusive en strand, en gaagade og en oplyst forlystelse ude paa en daemning af en slags.

Onsdag
Vi tog til Hollywood, var i vokskabinettet hvor de udstillede falske beroemte personer (det i London var meget bedre!), saa stjernerne med navnene, og tog billeder af Hollywoodskiltet. Bagefter tog vi paa stranden, hvor jeg lavede et fint lille sandslot.

Torsdag
Sidste dag tog vi i Universial Studios, hvor der var nogle forlystelser, og en guidet tur i et lille "tog", hvor vi koerte rundt mellem studierne, og saa de forskellige scener saasom "Little Italy", og vi oplevede specialeffekter. Det var rigtig sjovt, og jeg proevede "The Mummy" (Mumien) 5 gange - det er en rutschebane som foregaar i moerke (frem og tilbage).

Fredag
Fredag morgen skulle jeg vaere klar kl. 5 til at tage med bussen til lufthavnen, jeg skulle skifte i Houston, Texas, og kl. lidt over 6 om aftnen (lokal tid) satte jeg mine ben paa Ohioansk(?) grund - der var sne og kulde og is over det hele! Vi tog til Olive Garden - en italiensk restaurant.

Loerdag
Om morgenen tog jeg til basketballtraening, hvilket var lidt haardt efter en uges pause. Jeg lavede lidt lektier, tog en lang lur, og saa fjernsyn.

Soendag
Soendag tog jeg ud at handle med Cheryl, og derefter lavede jeg lidt flere lektier - mange lektier rent faktisk! Vi saa en julefilm om aftnen, hvilket var meget hyggeligt.

Mandag
De havde varslet snestorm, saa der var chance (nej, selvfoelgelig mener jeg risiko) for endnu en snowday... Og der er nu altsaa ikke en bedre maade at vaagne op paa, end at hoere en voicemail fra superintendent som siger "Because of the weather conditions have we decided to close school", hvorefter man gaar ud i stuen for at tjekke tv'et, som bekraefter at dette ikke var en droem, men rent faktisk noget der sker i virkeligheden. Derefter gaar man i seng, for at vaagne op 2 1/2 time senere for at se, at der er sne over alt! Og det sner! Uh, I love snow!!! Jeg saa fjernsyn, og besluttede derefter at skovle lidt sne. Paa med alt vintertoejet (tak for handskerne du sendte mor!), og saa ud at skovle sne. Det var minus 8 grader celcius, saaa sneen klumpede ikke sammen. Jeg ryddede en sti til bagdoeren, fjernede sneen foran hoveddoeren, og lavede derefter spor saa bilerne kunne koere ind i garagen - bare en skam, at det allerede havde sneet til, da Scott kom hjem. Cheryl kom hjem imens jeg var i gang med skovleriet, saa hun hjalp mig lidt med lektier.

Tirsdag
Selvom snevarslen varer indtil i morgen, onsdag, kunne jeg selvfoelgelig ikke vaere saa heldig, at faa fri 2 dage i streg, men der blev man godt nok lige overrasket - elsker bare at faa et godmorgenopkald fra "the boss" - ogsaa selvom klokken er 5.41 om morgenen.
Jeg er nok ikke lige saa heldig i morgen, men man kan jo altid krydse fingre - og en 3-dages uge er nu heller ikke det vaerste!

Ellers sket:
Jeg har modtaget en pakke baade hjemmefra og fra mosteren - mange tak, jeg maa se at faa pyntet op, naar jeg engang faar tid. Scott og Cheryl har lige pyntet op, mens dette indlaeg blev skrevet - inklusiv et roedt plastikjuletrae med en vandsoejle i midten hvis lys skifter farve mens bobler stroemmer opad. Scott puttede roede julelys op i weekenden udenpaa huset.

Naa, men jeg maa hellere til at slutte af - haaber i hygger jer derhjemme - har i stadigvaek sne?