Saa er det vist tid til endnu et indlaeg. Tiden gaar, og jeg har vaeret i Staterne for godt og vel 5 1/2 maaned - kan slet ikke forstaa, at jeg har vaeret her i saa lang tid! Der er ikke engang 3 uger til jeg tager til Hawaii, og cirka 2 maaneder til Florida/Disney World!
Der er ikke sket saa meget siden sidst, ugen foer sidste uge var en ganske almindelig uge med basketballtraening og kampe. Fredag aften tog jeg til varsity basketball drengenes hjemmekamp mod Wadsworth (vores rival aabenbart...), men vi tabte desvaerre. Det var nu hyggeligt nok, og jeg snakkede med nogle nye mennesker (og gamle kendinge). I sidste uge havde vi en kamp om tirsdagen, saa vi havde team-bonding, hvor vi spiste sammen paa en restaurant efter kampen - som vi heldigvis vandt. Onsdag havde vi 2 timers "skole-udsaettelse" pga. sne. Det var rent faktisk ikke saa slemt om morgenen, men da vi skulle til at hjem, sneede det rimelig meget. Jeg tog bussen hjem, for traening var aflyst, fordi vores traener har collegeklasser paa det tidspunkt.
I loerdags havde vi endnu en kamp - denne gang dette mystiske sted, som var mere ude paa boehlandet end Cloverleaf. Det tog over en time, og jeg saa intet andet end majsmarker, vel og saa indersiden af mine oejenlaag eftersom at jeg tog en lur... Vi spillede, og jeg blev skiftet ind i en time-out, efter at have siddet ude et par minutter efter 4. kvarter begyndte. Saa jeg gik hen til bordet, hvor tidtageren og bogfoererne sidder (det skal lige siges, at vi ikke har en scorekeeper, saa det var en dame fra Shelby (vores modstander) som foerte vores bog), og tjekkede mig derefter ind, som man skal inden man gaar paa banen. Eller jeg stod foran damen, som kiggede paa mig, sagde "11, okay", skrev noget ned i bogen, og kiggede derefter op, hvorefter jeg gik ud paa banen. Jeg plejer normalt ikke at sige noget, naar jeg tjekker ind - goer bare opmaerksom paa, at jeg gaar ind, og siden hun sagde mit nummer, troede jeg, at hun havde noteret mit nummer. Vi goer klar til at gaa i gang igen, men lige pludselig opstaar det lidt tumult, og folk snakker frem og tilbage - jeg er aabenbart ulovligt paa banen, fordi jeg ikke tjekkede ind... Saa jeg faar en technical (hvis folk er ualmindeligt grove paa banen, faar de ogsaa en technical), og de faar lov til at skyde 2 foulshots (straffeskud). De scorede heldigvis kun 1 af dem, men alligevel. Vi tabte kampen, men dommerne var altsaa ogsaa lidt mystiske. Saa nu kan jeg altsaa sige, at jeg fik en technical - heldigvis vil det ikke faa nogle rigtige konsekvenser, og jeg kunne spille i kampen stadigvaek.
Om eftermiddag tog Cheryl og jeg til byen for at handle ind. Soendag formiddag tog hele familien til I-X centret naer Cleveland (taet paa lufthavnen), som foer blev brugt til at bygge tanks, men nu er det et messecenter. Vi tog til et baadshow, saa jeg fik kigget lidt paa sejlbaade, men desvaerre havde de ikke saa mange. Jeg savner virkelig at sejle, og vi fik snakket lidt emd nogle baadklubber i Clevelandomraadet, saa maaske kan jeg sejle lidt kapsejlads, naar det bliver varmere. Men en skoenne dag sejler jeg i hvert fald jorden rundt, om ikke andet...
Vi spiste frokost paa en restaurant, og da jeg kom hjem tog jeg over til Danyelle fra mit basketballteam. Vi spillede Just Dance (Wii), koerte til Lodi for at leje film, spillede terningespil med hele hendes familie, saa en uhyggelig film (Case 39 - virkelig maerkelig), og saa overnattede jeg. De tog mig hjem i dag, hvor jeg har arbejdet paa et engelskprojekt (vi laeser Julius Caesar - findes der noget vaerre?)...
I dag havde vi ikke skole, fordi det er Martin Luther King Day - jeg synes bare det er dejligt med en fridag :)
Jeg er endelig faerdig med lektier og quizzer fra min vestkysttur, saa nu kan jeg forberede mig paa dem fra min Hawaiitur!
Jeg er efterhaanden ekstremt traet af test og quizzer hver dag, som afgoerer ens karakter - hvad blev der af undervisning og selvstaendig tankegang. Jeg kan godt lide skolen, men undervisningen haenger mig langt ud af halsen - heldigvis skifter vi snart klasser igen, maaske finder jeg en laerer, som rent faktisk underviser?
Der er stadig sne og kulde herovre, og foraaret synes ikke at vaere paa vej. Jeg har en foelelse af traethed, ikke kun fysisk traethed, men en rastloeshed. Jeg tror ikke det er hjemve, og jeg kan godt lide at vaere her, men der er bare et eller andet, og jeg kan ikke rigtig beskrive det - forhaabentlig gaar det vaek efter nogle solstraaler :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar