søndag den 19. september 2010

Saar'n er livet...

Soendag
Saa gik den ikke laengere... Efter mit lange indlaeg i sidste uge (hvilket tog ca. 2 1/2 time at skrive, men nok omkring 15 minutter at laese) tog vi paa McDonalds! Det er og bliver altsaa ikke min favoritrestaurant - men det skulle jo ske :p Da vi kom hjem, saa vi Find Nemo - hvilket kan anbefales...


Been there - done that!

Ingen kommentar...
Mandag
Mandag morgen koerte Cheryl mig i skole, fordi World Language Club havde et moede. Vi ventede paa laereren udenfor doeren, men hun kom ikke. Til sidst kom der en anden laerer, som sagde hun var syg - saa meget for det moede! Der er et nyt moede i morgen, som jeg nok tager til.
I sidste time - biologi - fik vi resultatet af Student Council Election (Elevraadsvalg) fra om fredagen. Jeg stillede selvfoelgelig op i valget, og overraskende nok blev jeg valgt ind, saa nu er skoleaaret for alvor startet. Elevraadet er dog ikke helt det samme herovre, som det er i Danmark. Vores foerste moede er paa tirsdag, og vores foerste og stoerste opgave er at pynte op til Home Coming (skoledans).
Efter skole var der fodboldtraening, og saa var der ellers lektier, da jeg kom hjem.

Tirsdag
Tirsdag var en rimelig normal dag - saa normalt som det nu bliver, naar man lige pludselig flytter til et andet land. Efter traening var der Team Dinner, det faar mig altid i godt humoer :) Og der var selvfoelgelig en ordentlig stak lektier, som ventede paa mig, da jeg kom hjem!

Onsdag
Efter skole havde vi en kamp mod High Land, og den endte 0-0. Men vi spillede godt i sidste halvdel af kampen vores mangel paa udskiftere taget i betragtning...

Torsdag
Torsdag morgen koerte Cheryl mi igen til skole, fordi Key Club havde et moede. Key Club er en klub, som hjaelper med forskellige aktiviteter i lokalomraadet, saa det lyder som noget for mig. Vores foerste opgave var den kommende loerdag.

Fredag
Fredag aften var det planen at Scott og jeg skulle have vaeret i biografen, men Scott's far er desvaerre meget syg, saa Scott tog paa hospitalet i stedet. Cheryl og jeg tog til Medina, tog et hurtigt smut paa biblioteket for at aflevere nogle boeger (det var 10 minutter foer lukketid), tog i Target (alt-mulig-butik lig Bilka - dog mindre), og derefter paa Applebee's, hvor vi fik aftensmad. Da vi naesten var faerdig ringede Scott, og sagde hans far havde faaet det daarligere, saa vi tog paa hospitalet. Cheryl ringede til nogle af vores naboer, indtil hun fandt nogle, som kunne hente mig. Saa jeg var paa Medina Hospital i ca. 1/2 time, inden vores nabo kom. Jeg var alene hjemme i et par timer, inden Cheryl og Scott kom hjem.

Laegerne ved ikke rigtig hvad Scott's far fejler, men det er maaske kraeft. Saa Scott bruger meget tid paa at besoege ham, for han blev flyttet til Cleveland. Jeg har kun hilst paa Scott's far to eller tre gange, saa jeg kender ham ikke rigtig, men det betyder stadigvaek meget for mig, fordi jeg kender Scott og Cheryl. De er jo alle "familie", og familie holder sammen i tykt og tyndt!


Heksegris - er det mon det rigtige halloween-outfit?
Koala-piraten's papegoeje blev forvandlet til en hvalros
Tro det eller ej - dette er ikke et hallowen-kostume, men tilfaeldige ting fra Targethylderne
Nobody can see me
Hva' skal jeg sige - roede kugler fra Target - de er bamsme sjove!
En mand, som sad i bilen overfor os paa Target's parkeringsplads. Han sad der, da vi gik ind, og sad der stadig da vi gik ud... Derfor dette billede!
Paa Applebee's :)

Loerdag
Loerdag morgen stod jeg tidlig op, for Key Club havde deres foerste aktivitet. Vi skulle hjaelpe til Pancake Breakfast i Seville, hvor de havde Giant Festival. For lang tid siden boede der aabenbart to virkelig store mennesker, og derfor har de en festival. Vi serverede pandekager og smaa "boeffer", og ryddede af efter gaesterne. Det var hyggeligt, og jeg snakkede med de andre fra Key Club, og vi kom paa ideer til hvad vi kan hjaelpe med. Cheryl hentede mig klokken 11.30, da vi var faerdig med at rydde op. Vi tog hjem, og slappede lidt af, inden vi tog til Medina.
I Medina startede vi paa biblioteket, hvor vi fyldte hele kurven med DVD'er og nogle faa boeger - jeg ved ikke hvornaar vi skal faa tid til at se dem! Bagefter tog vi paa Dragon Buffet, hvor vi spiste, og derefter i diverse toejbutikker. Jeg har brug for en kjole til Home Coming, og det kan godt tage lidt tid at finde den!
Vi sluttede af i Target, hvor vi gik gennem halvdelen af butikken med hver vores blaa vikingehjelm paa hovedet. Da vi kom hjem, var Scott kommet hjem fra hospitalet, saa vi saa Pearl Harbor - vi mangler dog stadig at se 1 time af filmen.

Nogle af Key Club folkene
Morgenmaden foregik i Metodistkirken i Seville
Jeg er ikke helt sikker paa, hvad jeg skal vaere til halloween - jeg svaever lidt imellem pingvin og hotdog :p

Soendag
I dag sov jeg laenge, stod op, lavede lidt lektier, og hjalp Cheryl med at slaebe alle indkoebsposerne op fra bilen. Derefter lidt flere lektier, og saa lidt lektier igen. Saa tog jeg en pause for at tjekke mine karakterer paa internettet, og opdatere min blog. Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal lave i aften - maaske rydde op paa mit vaerelse, spille lidt basketball, pakke tasker, lave madpakke, eller se Pearl Harbor faerdig.

I naeste uge er der: World Language Club, Student Council, Key Club, og kamp mandag, onsdag og loerdag!

søndag den 12. september 2010

Update

Saa har jeg igen tid til at opdatere min blog :)

Onsdag
Vi havde en hjemme-kamp, og ellers var alt meget normalt - alt var som det plejer at vaere...

Torsdag
Torsdag aften kom min arearep fra YFU forbi. Hun skulle til et eller andet i omraadet, saa hun var her omkring 20 minutter for lige at sige "hej" osv. Hun er op i aarene, har haft 15 udvekslingsstudenter og bor i Brunswick. Hun vil kontakte mig senere, saa vi kan moedes og snakke.

Fredag
Da fodboldtraeningen var slut, saa jeg at Angela (kinesisk udvekslingsstudent) havde ringet 5 gange, saa jeg ringede tilbage, da jeg kom hjem. De skulle spise paa en asiatisk restaurant i Medina, saa hun ville hoere om jeg ville med. Scott og Cheryl skulle ned paa Village Inn, men jeg kunne sagtens tage med Angela. Saa jeg naaede et hurtigt bad, inden de kom og hentede mig. Vi tog paa House of Hunan, og jeg fik noget kyllingegroentsagstamtam med ris, og Angela fik Sushi (hvilket jeg smagte noget af - jeg tror man skal vaenne sig til smagen :p). Udover os to var Angela's vaertsmor Barb der, og en af deres naboer som lige havde afsluttet "law school" (saa hun er advokat). Efter det tog vi paa Dairy Queen, og fik Blizzards. Vi tog hjem til Angela, saa jeg kunne se hvordan hun boede. De bor i et stort hus - i forhold til hvad jeg bor i - og har en kongepuddel. Vi snakkede, og Barb viste os en scrapbook, som deres tidligere udvekslingsstudent havde lavet. Jeg kom ikke hjem foer kl. lidt i elleve efter en hyggelig aften.

Bagindgangen til House of Hunan

Laborday Weekend
Laborday weekend er en lille "ferie", saa jeg skulle ikke i skole om mandagen.

Loerdag
Loerdag morgen tog Cheryl og jeg paa biblioteket i Medina. Jeg tror, at jeg kunne bo der! Det var rigtig flot, og de har mange forskellige boeger. Jeg fik lavet et laanerkort, og laant mine boeger. Efter det tog vi hen til en buffet, hvor vi fik brunch - dejligt sted. Cheryl kendte en af restaurantens ansatte fra hendes job, saa vi ventede til han kom. Han er doev, og taler derfor heller ikke. Hun fortalte via tegnsprog og blyant/papir at jeg var hendes udvekslingsstudent fra Danmark. Vi var ogsaa ved en drive-in bank, men folk maa have troet jeg var skoer, siden jeg steg ud af bilen for at tage billeder. Det er ligesom man ser det i tegnefilm med roer, hvor ens bankpapirer flyver igennem - jeg proevede at tage nogle billeder, men jeg ved ikke hvor gode de blev...

Her kommer roeret ud...
Cheryl i bilen - venter paa at bankmanden er faerdig med papirarbejdet (han var vildt langsom!)
Roeret som boetten flyver op igennem
Et fint lille billede af boetten :)
  Efter biblioteksturen skyndte vi os hjem, saa vi kunne klaede om - jeg til fodboldtoej, Cheryl til "slikbodstoej". Alle foraeldrene skal arbejde i boden i loebet af saesonen. Vi tog afsted lidt tidligere, saa jeg kunne naa at se Rec-centret, som er lidt ligesom et fittnescenter. Det har ikke saa mange ting, men i midten er der 3 basketballbaner. Vi skulle spille efter Varsity, fordi modstanderne havde saa mange skader, saa de ville se, hvem der stadig kunne staa efter Varsitykampen.

Random pics fra kampen
Jeg er i midten - nummer 1!
 Soendag
Soendag morgen tog vi til Laborday breakfast ude paa soeen i vores pontoonboat, Scott skulle desvaerre abejde, saa han var ikke med. Vi var 6 baade, og alle havde taget mad med, som vi saa delte. Det var rigtig hyggeligt... Jeg ringede ogsaa hjem (2. gang siden jeg kom her), men det var svaert at snakke dansk igen. Jeg blev ved med at sige "what" hver gang forbindelsen var for daarlig, saa jeg ikke kunne hoere, hvad min mor sagde. Jeg tror desvaerre, at hun maa vaenne sig til faerre opkald efterhaanden som tiden gaar, for det kraever simpelthen for mange hjerneceller, at skulle skifte sprog hele tiden....

Pontoonboats'ne er bundet sammen
Vi fik selskab paa vores baad
Jeg snakker i telefon med dem derhjemme
Bob deltog ogsaa i Breakfast'en inden kapsejladsen - han er taget paa ferie til Middelhavet, saa der er ingen sejlads de kommende soendage...

Efter morgenmaden tog vi hjem, og Cheryl koerte mig ned til Yacht Club'en, hvor Bob og jeg skulle sejle et raes. Men vi var knapt naaet til foerste bold, inden en af baadene tippede over, og vi maatte agere redningsflaade. Saa efter at have fisket en vaad trimmer op af vandet, og have sejlet hende ind til broen, udgik vi, og sejlede ellers bare lidt rundt. Vi skiftede position, saa jeg blev skipper. De havde allerede haft et raes tidligere paa dagen, saa vi stoppede tidligt.

Soendag aften var der skiopvisning paa Chippewa Lake, og Scott styrede selvfoelgelig en af baadene. Efter opvisningen var der en byfest. Der var musik, saa jeg laerte nogle nye gruppedanse saasom Electric Slide. Det var rigtig hyggeligt.

Mandag
Mandag udnyttede jeg min frihed til at sove laenge, og hyggede mig ellers bare.... - og lavede lektier! Der var endnu en kapsejlads, saa Bob og jeg var endnu en gang paa soeen. Cheryl havde koebt en basketball, fordi jeg havde snakket om at tilmelde mig basketballholdet her til vinter, saa vi gik ned til basketballkurven nede ved soeen. Vi tog et par skud, og lige pludselig satte bolden kurs mod vandet, og endte med at drive afsted. Cheryl tog baade sko og stroemper af, og saa gik hun eller i vandkanten for at fange den. Hun loeb op paa vandskiklubben's bro, og fangede den, inden den drev for langt vaek, alt i mens jeg grinede og tog billeder (ups...). Efter lidt tid kom der en pige ned til os, som vi havde snakket med paa vejen. Hun bor i Medina, men hendes foraeldre lejer et hus her om sommeren. Hun spiller basketball, og hendes mor er basketballtraener. Hun viste mig alle basistrinene i basketball - hvordan man skyder, dribler, forsvarer osv. Det var rigtig rart, at hun ville bruge sin tid paa mig, saa nu er jeg lidt bedre rustet til en karrierer paa basketballholdet :)

There it is - bold paa afveje!
Min basketball"instruktoer" i roedt, mig i blaat, og hendes soeskende i hoejre side
Og hun dribler...
 Tirsdag
Tirsdag morgen koerte Cheryl mig til skole, saa jeg kunne finde basketballtraeneren. Der har aabenbart vaeret et moede, men det viste jeg ikke inde det var for sent. Jeg fandt hans lokale, og han var rigtig flink. Saa jeg skrev mig paa listen, og traening starter i slutningen af oktober efter fodboldsaesonen. Bagefter fandt matematiklaereren i room 210, som forklarede mig noget om den lommeregner jeg skal bruge i naeste trimester. Det er en rimelig dyr en, men jeg kan jo altid bruge den, naar jeg kommer hjem...

Onsdag
Onsdag midt i engelsktimen begyndte det at lugte braendt, og vi kunne se roeg paa den anden side af skolen. Hoejtaleren fortalte, at der var brand i et hus overfor skolen, og at laererne skulle holde eleverne inde, indtil de fik videre besked. Huset er naesten braendt ned til grunden, og jeg bliver helt nedtrykt hver gang vi koerer forbi. Efter skole havde vi en awaygame, og bussen vi koerte i var oldgammel. I kombination med deres daarlige veje herovre, var det naesten vaerre end koereturerne i Nepal. Det var ligesom en vibrator, og det larmede af haekkenfelt til. Scott hentede mig og Brianna (en pige jeg koerer med) efter kampen, og vi snakkede om branden. Da vi kom hjem, viste han mig alle flugtveje og brandstigen til vinduesbrug, for huset er paa foerste sal.

Torsdag
Torsdag var bare en normal dag med skole, traening, lektier osv.

Fredag
Fredag havde vi kun en times traening, fordi vi havde Spaghetti Dinner. Det er en fundraising-ting, som fodboldpigerne staar for. Cafeteriaet var flot pyntet med hvide og groenne balloner, og vi havde vores sorte fodboldtroejer paa. Vi serverede for alle menneskerne, og ryddede op bagefter. Desvaerre trak det ud, saa vi naaede ikke kick-off i den foerste hjemmekamp for footballteamet. Jeg fulgtes over til banen med en af Varsityspillerne, og hendes veninde, som altid siger "hej" til mig paa gangene. Jeg havde en rigtig hyggelig aften sammen med dem fra skolen. Jeg proevede ogsaa "Dippin' Dots", som er is i bittesmaa kugler. Kuglerne fryser fast paa en tunge, inden de smelter - mystisk, men sjovt!

En oppustelig ting (formet som en hjelm), som spillerne loeb ind og ud af - helt ny fancy ting, som skolen lige har faaet
Vores maskot

Loerdag
Loerdag morgen da jeg stod op, spurgte Cheryl om jeg ville have noget specielt til morgenmad - og lige pludselig var vi paa vej til Huddle House.... Vi tog afsted straks efter mine bukser var trukket op, og vores hatte placeret. Cheryl tog en hat paa, saa jeg spurgte om jeg ogsaa maatte tage en hat paa (mit haar var ikke ligefrem parat til offentlig fremvisning), men eftersom min vinterhue er den eneste hat, jeg har med, var det den jeg tog paa. Vi fik omelet, og delte en vaffel - mums siger jeg bare!!!
Er du fresh, man....
Huddle House <3
Loerdag eftermiddag havde jeg en kamp, som vi desvaerre tabte 1-0, men det var et heldigt maal, og vi havde kun 1 udskifter - i modsaetningen til det andet hold som havde 7 eller saadan noget... De skiftede hele tiden ud, saa kampen floed ikke rigtigt! Om aftnen saa vi October Sky, som er en god film. Jeg kan ogsaa anbafale Pay it forward, selvom den har en soergelig slutning!

Soendag
I dag tog jeg med Cheryl og hendes veninde Cindy til et havecenter, hvor der var kraemmermarked. De havde mange spaendende ting, men som oftest er halvdelen det rene skrammel! Scott og Cheryl er paa besoeg hos Scott's far, som lige er flyttet fra Chippewa Lake, saa jeg har huset for mig selv, og har nu brugt 2 1/2 time paa at opdatere min blog. Jeg skal ogsaa have lavet lektier, pakket tasker, ryddet op paa mit vaerelse osv. Haaber I alle har det godt, og at alt flyder som det skal - husk dog, at kun doede fisk flyder med stroemmen!

Blandede billeder

Foerste gang ved Yacht Club'en - jeg tror jeg spoerger Pam om baadene har koel...

Kanin til Medina Fair en af de foerste dage jeg var her
First day of school - ready to go! Jeg havde ingen ide om hvad der ventede mig

mandag den 30. august 2010

De sidste par dage

Torsdag
Onsdag til fodboldtraening havde vi aftalt, at tage vores sorte fodbold-t-shirt paa i skole, fordi vi havde kamp om aftnen. Det er noget de goer herovre - om onsdagen havde alle paa Freshman-Football-Holdet haft hvide skjorter og groenne slips paa, fordi de havde en kamp. Jeg gik hen til bussen lidt senere, og den koerte sin saedvanlige vej til skole. Det gik lidt bedre, jeg havde fundet mit skab, og stoppede mine ting derind, efter at have laast mine fodboldting inde i omklaedningsrummet.

Mit skab
Mit skab er meget smalt - omkring 20 centimeter - og meget hoejt... Oeverst er der en hylde, hvor jeg ligger min madpakke, i midten er der en krog hvor jeg haenger min tomme skoletaske, og i bunden stiller jeg alle mine mursten af boeger og mapper. Udenpaa haenger en laas, som jeg endnu ikke kan huske koden til - derfor er den skrevet i min haand ligesom koden til "fodboldskabet".

Efter skole var der omkring 1 1/2 time til kampen, saa jeg blev ligesom mange andre fra holdet, og vi sad ved bordene i kantinen og lavede lektier. Vi gjorde os klar, og da vi ankom til stadion var skolebandet igang med at oeve. Jeg elsker naar skolebandet spiller :) Vi vandt kampen 1-0, og var klart de bedste. Efter at have set Varsitykampen (som vi skal), lavede jeg lektier, da jeg kom hjem. I Home Maintenance skulle vi skrive om vores tidligere erfaringer, og hvilke projekter vi gerne ville lave. Jeg kendte ikke en gang halvdelen af de ord, som jeg skulle bruge, saa jeg skrev noget paa dansk, og oversatte det da jeg kom hjem med hjaelp fra Scott og Cheryl. Jeg havde ogsaa U.S. History for, og ogsaa her forstod jeg ikke halvdelen af ordene. Klokken 11 opgav jeg at svare paa flere spoergsmaal, og gik i seng.

Skolebussen
Jeg har efterhaanden lidt erfaring med skolebusser, fordi vi har vaeret til et par "away"-kampe. Saederne er rimelig aflange, ikke saerlig bredde, og har meget lidt benplads. Jeg bliver noedt til at sidde skraat, for at faa plads til mine ben. Man kan aabne vinduerne, og der er ingen air-condition. Der er heller ingen blaesere paa frontruden, saa i regnvejr har chauffoeren lidt problemer. De foerste par gange undrede jeg mig over, hvorfor bussen stoppede ved jernbaneoverskaeringer, chauffoeren bad os om at vaere stille, og aabnede doeren for at se om toget kom, selvom der var lys ved overskaeringen. Men jeg har fundet ud af, at det er vedtaget ved lov, at skolebusser skal stoppe ved jernbaneoverskaeringer, for at se og lytte efter tog.

Fredag
Jeg tog igen bussen, gik i skole osv. Jeg koebte min frokost i kantinen (hvilket ogsaa er noget af et mysterium at finde rundt i). Efter fodboldtraening skyndte jeg mig hjem i bad, og spiste aftensmad, for Varsityfootballteamet havde deres foerste kamp i Buckeye. Den kinesiske udvekslingsstudent Angela kom, og Scott koerte os til kampen. Der var baade Cheerleaders, Marchingband og nationalsang. Jeg forstod ikke spillet, og de stoppede hele tiden kampen, saa de 4 quarters tog evigheder (1. og 2. quarter er 15min., og 3. og 4. quarter er 12min.). Cheryl kom og hentede os, da klokken var 10 (kampen startede kl. 7), og kampen var endnu ikke ovre. Men Colts (vores team) vandt vist nok 30 - 0. Vi koerte Angela hjem, og efter kampen gik jeg i seng.

School spirit t-shirt - jeg havde min fodboldsweatshirt paa :)
Lidt mere school spirit - vores "sportslogo" er en hest, vores navn er Colts, som betyder hestesko
Skolebandet marcherer ind - cheerleadere nederst i billedet - Go Colts Go!!!
Kampfoto - Colts er i hvidt
Lidt action paa banen - dommerne smed omkring sig med baade gule og roede stofservietter
 Loerdag
Loerdag morgen tog jeg ned til soeen, hvor vandskiklubben havde traening. Igen tog jeg ud med "bombaaden", jeg havde handsker paa denne gang for at undgaa vabler. Efter 4 forsoeg tog jeg en pause, og proevede derefter igen et par gange. Det er enormt udmattende (synes jeg ;)), for man skal holde sine arme strakte, og bruge sine ben til at skubbe imod vandet samt rejse sig op - meget forvirrende, men det var lidt nemmere denne gang. Bagefter ville en af maendene fra vandskiklubben have mig til at sidde paa hans skuldre, mens han stod paa vandski. Jeg skulle laere hvordan man kom ned inde paa land, og det gik lettere elegant, men ude paa vandet var det svaerere, og jeg vaeltede opstillingen. Men jeg fik en tur paa vandski uden at kunne staa paa vandski - det var lidt vildt, men mega sjovt! Bagefter proevede jeg et "knaebraet", jeg skulle ligge paa maven med skihaandtaget i haenderne, og skulle derefter traekke mine knae op under mig, saa jeg kunne sidde op. Men jeg kom aldrig op, for det var simpelthen for svaert! I stedet tog jeg en tur soeen rundt liggende paa maven - det var vildt haardt for armene!


Bagefter tog jeg hjem, spiste frokost, og gjorde mig klar til fodboldkampen senere om eftermiddagen. Vi spillede i Medina mod Medina. De havde 2 JV-teams, og vi spillede mod A-holdet. Vi tabte 10-0, men Medina har ogsaa try-outs, fordi saa mange vil spille fodbold (deres Varsityhold vandt "Nationals" sidste aar). Det var meget varmt, og solen skinnede lige ned paa plaenen. Da vi saa Varsitykampen delte jeg noget af det lakrids (skippermix), jeg havde med hjemmefra, ud. Der var kommet en god flok fra skolen for at se Varsitykampen, saa posen gik rundt. Der var kun en der kunne lide det - han er aabenbart idraetslaerer paa High School'en. De fleste tog en lille bid, og smed derefter resten ud. Jeg snakkede lidt med nogle fra skolen, men jeg kan ikke huske deres navne. Men jeg fik gjort dem lidt opmaerksom paa mig - saa laenge de ved jeg er der, tror jeg det hele bliver lidt nemmere. Om aftnen saa vi filmen "Diary of a whimpy kid", den var rimelig soed.

Soendag
Soendag skulle jeg ud at sejle, men Bob kom forbi, og sagde der ikke var sejlads, for der var ingen vind. I stedet lavede jeg lektier til den store guldmedalje - U.S. History, English og Home Maintenance. Derudover saa jeg et par film det viste i fjernsynet - bl.a. en film, som jeg startede paa hjemme i Danmark, inden mine foraeldre mente, de skulle se en "Australia" paa DVD. En dejlig afslappet soendag, som var lige hvad jeg havde brug for, efter et par heftige dage.

Mandag
I dag var alt som det "plejer" - flere lektier og flere lektioner! Fodboldtraening var meget varmt, og det er igen omkring 30 grader celcius her. I morgen er der "team dinner" efter traening, fordi vi har en kamp i overmorgen. Vi har fri naeste mandag pga. Labourday, saa der er en forlaenget weekend til mig :)

Random tanker...
Stikkontakter
Nu har jeg snart vaeret i USA i en maaned, og noget jeg har lagt maerke til er stikkontakterne (mystisk hva' - brugte vi virkelig saa mange penge, saa vores datter kunne spekulere over stikkontakter....). Jeg ved ikke, om jeg husker forkert, men normalt taender man stikkontakterne i Danmark ved at trykke kontakten NED, men her taender man altsaa stikkontakterne ved at trykke kontakten OP! Taenk lige over det - og efterlad gerne en kommentar hvis jeg har/ikke har ret.

Naar noget er anderledes
Naar man flytter til et nyt land, er der meget der er anderledes, noget der ikke giver mening. Men der er ikke noget der er rigtigt, og ikke noget der er forkert - men noget kan vaere anderledes. Inden man doemmer andres handlinger, boer man overveje om de maaske har en grund til det, som man ikke kender til. Foerst forstod jeg ikke, hvorfor bussen stoppede ved jernbaneoverskaeringer, og jeg syntes det var maerkeligt, men nu ved jeg, hvorfor den goer det, og det hele giver meget mere mening!
Men overstaaende gaelder altsaa ikke kun, hvis man flytter til et andet land. Det gaelder uanset hvor man er - der vil altid vaere noget anderledes...

Nok med tanker for i dag - haaber i har det godt derhjemme - jeg skriver nok engang naar jeg faar tid :)

søndag den 29. august 2010

Typisk mig - eller "Foerste skoledag"

Hej - saa er jeg back on track! Jeg har haft meget at se til de sidste par dage, saa der har desvaerre ikke vaeret tid til at opdatere min blog...

Onsdag - foerste skoledag
Foerste skoledag var i onsdags, og jeg kunne ikke falde i soevn af bare spaending. Jeg havde sat min mobil/alarm til kl. 5.45, for saa havde jeg et kvarter paa badevaerelset inden Scott skulle til. Kl. 6.00 bankede Scott paa min doer, og spurgte om jeg ikke skulle til at staa op. Det viste sig, at jeg havde glemt at skifte alarmen fra PM til AM, siden jeg brugte den sidst. Heldigvis havde jeg pakket mine ting aftnen forinden, saa jeg naaede det i tide. Cheryl havde vist mig, hvor bussen kom om tirsdagen, og det ville ikke tage saerlig lang tid at gaa derhen.

 Jeg gik hen til busstoppestedet (et vejkryds 2 gader herfra), og ventede... og ventede! Bussen kom foerst kl. lidt i syv, saa jeg havde ventet i 20 minutter. Da jeg kom ind, spurte busdamen om mit navn, men fandt det ikke paa listen, saa jeg maatte stave baade mit fornavn og efternavn. Jeg fik baade min skoletaske og fodboldtaske placeret oven paa mig, saa der var en plads ved siden af mig. Vi koerte, samlede folk op, og ankom kl. ca. 7.15. Buschauffoeren maa ikke lukke os ud inden kl. 7.23, saa hun brugte tiden paa at fortaelle om alle reglerne, og hvordan det fungerede. Hun fortalte os, at hun kom lidt sent i de kommende dage, fordi der var saa mange nye folk med bussen. Eleverne i busserne er fra baade High School'en og Middle School'en. Kl. 7.23 aabnede hun doerene ligesom alle de andre busser, og alle elever stroemmede ud. Problemet var, at halvdelen skulle i den ene retning, og den anden halvdel i den anden retning - det foresager for det meste sammenstoed og koekomplikationer.

Jeg gik hen til pigernes omklaeningsrum, hvor jeg laaste mine fodboldting inde i et skab sammen med min skoletaske (som indeholdt min madpakke), fordi vi ikke maa have tasker paa skolen. Jeg viste endnu ikke hvor mit skab var, saa jeg tog bare min notesblok og mit penalhus med videre. Jeg laaste skabet med en laas, som Cheryl havde. Jeg fandt en plads i mit foerste klasselokale, Home Maintenance, yderst forreste linie taettest paa doeren. Det foerste kvarter havde vi Homeroom, og fik nogle papirer udleveret - bl.a. mit skema, som ogsaa indeholdt mit skabsnummer, jeg fik ogsaa en laas til mit skab. Laereren praesenterede sig, og fortalte lidt om, hvad vi skulle lave, og derefter kunne vi snakke. Drengen ved siden af mig halvsov, saa jeg kedede mig i resten af timen...

Efter det gik jeg til min naeste klasse - engelsk - og moedte Becka, en pige fra fodboldholdet. Laereren tog sig god tid til at praesentere sig selv, og udleverede derefter en splinterny bog, som vejer og fylder mere end alle mine tidligere skoleboeger tilsammen. Han fortalte ogsaa, hvordan vores karakterer bliver udregnet osv. Vi fik den foerste opgave for til om tirsdagen, vi skal skrive om vores Big Wheels, altsaa noget, som betyder meget for os.

Efter engelsk har jeg frokost - kl. 10.18 - saa jeg gik op til omklaedningsrummet, for at hente min madpakke. Doeren var laast, men en dame gik ind ad doeren ved siden af. Hun lod mig komme ind via hendes kontor, og jeg fandt baade skabet og laasen. Problemet var bare, at jeg havde faaet en ny laas i Homeroom med en ny kode, saa jeg havde fuldstaendig svedt koden ud! Jeg troede, jeg havde de rigtige tal, men laasen ville bare ikke op. Papiret med tallene var selvfoelgelig i min skoletaske, som var inde i skabet. Jeg proevede at aabne mit skab i omkring ti minutter, inden damen ved et tilfaelde kom forbi, og saa at jeg stadig var der. Hun tilkaldte en med en boltsaks, mens hun tog mig med ned i cafeteriaet, hvor hun hjalp mig med at faa noget mad. Jeg var meget forvirret, men der var heldigvis et par piger fra Varsityholdet, som jeg sad ved. Mange udvekslingsstudenter frygter at sidde alene paa toilettet med deres frokost, fordi de ikke ved hvor de skal sidde, men jeg tror ikke, at nogen frygter at laase deres madpakke inde. Jeg fik spist min frokost, og naaede endda min naeste klasse i god tid.

Reading for Pleasure, hvor vi skal laese boeger, og snakke med hinanden om dem. Mystisk klasse, men jeg tror jeg kan lide den. Bagefter gik jeg til U.S. History, hvor jeg ogsaa fik en gigabog! I biologi fik jeg ogsaa en tyk bog - nok den tykkeste af alle. Jeg er rimelig glad for mine klasser, og laererne virker rimelig sjove (de fleste af dem).

Bagefter var der fodboldtraening, og da jeg kom hjem, tog Cheryl og jeg til Walmart, hvor vi koebte notesboeger, mapper osv. Vi koebte ikke bogpapir, for her pakker de boegerne ind i gamle papirindkoebsposer. Vi spiste aftensmad paa TacoBell, saa nu er den restaurant ogsaa krydset af.

Jeg gik i seng, udfyldte nogle papirer for Reading for Pleasure, og proevede at falde i soevn efter en meget maerkelig, men god foerste skoledag - den var dog ikke hvad jeg havde forventet!
TacoBell

Mig i en butik vi ogsaa lige gik ind i
Jeg ville gerne have taget nogle billeder fra skolen, men at ligne en japansk turist paa foerste skoledag, var ikke lige hvad jeg havde lyst til...

tirsdag den 24. august 2010

Et indlaeg dedikeret til Farmor og Henning

Dette indlaeg er dedikeret til Farmor og Henning eftersom et brev ventede paa mig, da jeg kom hjem fra fodboldkamp! Cheryl sagde at det var en fin haandskrift, og det er jeg enig i, men paene haandskrifter er altsaa ikke altid lige lette at laese ;) Mange tak for det fine kort - det var en dejlig overraskelse :)

Det fine kort fra Farmor - med Vejle Fjordbroen som motiv :)
Kampen igaar endte 1-1, men vi var klart et bedre hold! De scorede desvaerre, da der var 12 minutter tilbage af kampen. Vores maalmand er skadet, saa i foerste halvleg havde vi en "splitspiller" til at staa paa maal. Men i anden halvleg maatte en markspiller fra vores hold staa paa maal. At vaere "splitspiller" betyder at man spiller paa baade JV og Varsity. Jeg ved ikke hvorfor, at hun ikke kunne staa paa maal i begge halvlege, for hun stod ikke paa maal i Varsitykampen. Det var vores foerste rigtige kamp, og der var speaker paa. Saa naar vi blev skiftet ud, blev navnet paa personen der kom ind, sagt hoejt. Det gik faktisk rigtig godt for speakeren, da han skulle sige mit navn (blev kun udskiftet en gang, saa han skulle kun sige mit navn en gang). Da Varsitykampen startede blev alle spillerne praesenteret, og vi stod op med ansigtet vendt mod det amerikanske flag, mens nationalmelodien blev spillet. Deres kamp endte ogsaa 1-1. Jeg kom hjem omkring kl. 9.30, hvor jeg fik noget aftensmad, og derefter gik i seng.

I dag har jeg bare nydt min sidste mulighed for at sove laenge, for skolen starter i morgen kl. 07.40. Jeg skal vist nok med bussen kl. 06.50, hvilket betyder, at jeg skal tidligt op! I eftermiddag er der fodboldtraening, og saa skal jeg vist bare goere klar til skole...

mandag den 23. august 2010

Fodbold, JoJo's og Pride Party

Lige en update her fra det nu knap saa varme Ohio :)

Onsdag
Onsdag aften havde jeg fodboldtraening, og saa skete der vist ikke saa meget derefter...

Torsdag
Torsdag eftermiddag havde vi traeningskampe hjemme, men fordi mine papirer ikke var blevet godkendt fra staten, maatte jeg ikke spille. Min traener sagde dog til mig onsdag aften, at jeg skulle tage mit fodboldtoej med i tilfaelde af at jeg blev godkendt. Da jeg ankom, sagde traeneren, at jeg var blevet godkendt for en time siden, og jeg gik derfor hen paa mellemskolens toilet for at skifte. Det var varmt, og solen skinnede. Vi spillede 3 smaa kampe af 20 minutters varighed - vi tabte 2 og spillede en uafgjort. Men jeg er lidt ligeglad, jeg elsker bare at vaere sammen med pigerne. Cheryl hentede mig efter kampene, for jeg skulle skynde mig hjem og i bad, for der var Ny-elev-moede paa skolen kl. 19.00. Jeg naaede lige at faa lidt at spise, og derefter tog vi afsted.
Paa skolen moedte vi Angela og hendes vaertsmor Barb, og vi gik sammen ind i gymnastiksalen, hvor en masse af skolens ansatte talte. De talte om regler, skabe, skemaer osv. Bagefter vi fik en guidet rundtur af Kara fra fodboldholdet, efter at hun havde udleveret vores skemaer til os. Jeg kendte allerede det meste af skolen, men havde ikke vaeret i annekset foer.

Skolen er delt op i tre bygninger - hovedbygningen med forskellige gange, the Annex hvor sprogfagene foregaar og Industrial Arts, hvor jeg skal have mit foerste fag (Home Maintenance), som jeg fandt ud af ogsaa bliver mit Homeroom. Homeroom er noget man har hver dag, inden timerne starter. Jeg er ikke helt sikker paa, hvad der foregaar, men man faar vist udleveret nogle papirer og faar nogle beskeder - altsaa en form for morgensamling! Jeg fandt desvaerre ikke ud af, hvor mit skab var, for det stod ikke paa mit papir. Det er ellers meget vigtigt, for vi maa ikke have en skoletaske (den skal puttes ind i skabet inden skolen starter), og saa skal man ellers baere boegerne rundt. Man har 5 minutter mellem hver fag til at skifte boegerne ud, gaa paa toilet og finde sit naeste klassevaerelse - det lyder ikke af meget, men de siger, at man hurtigt finder en rytme.

Efter rundvisning koerte Cheryl og jeg hen til Dairy Queen, hvor jeg fik en Blizzard, som minder meget om McDonalds McFlurry - den er bare ti gange bedre. Man kunne faa adskillige smagsvarianter, men jeg valgte Double Fudge Cookie Dough - UHM, siger jeg bare!

Fredag
Fredag morgen havde jeg fodboldtraening fra 08.00 - 10.00, men kl. 9.30 gik vi over paa skolen for at tage en hjernerystelsestest. Det er en test de bruger, hvis man faar hjernerystelse, saa de kan se om man har kommet sig over den - derfor skal de have en test at sammenligne med, og den tog vi saa. Testen foregik paa computer, og mindede lidt om et computerspil. Foerst skulle man udfylde alle mulige informationer - om man havde haft hjernerystelse foer, gennemgaaet en hjerneoperation osv. Derefter var der nogle smaa huskespil, billeder, bogstaver og farver. Det hele foregik paa engelsk, saa det tog lige lidt tid, naar jeg skulle oversaette.
Da jeg kom hjem hyggede jeg mig med fjernsyn osv. Kl. fem kom Angela og Cheryl hjem, Cheryl havde hentet Angela i Seville, hvor hun bor, og vi skulle vaere sammen om aftnen. Vi snakkede lidt, viste billeder, og derefter tog vi til Medina, hvor vi spiste aftensmad paa en sportsbar. Inden da tog vi lige omkring MCSports, for at koebe en redningsvest, for jeg var blevet meldt ind i vandskiklubben. Paa sportsbaren moedtes vi med Cindy og Ty, som jeg havde moedt tidligere paa VillageInn. Angela og jeg snakkede om skolen, derhjemme osv. Det var lidt svaert at finde paa noget at snakke om, da vi jo slet ikke kendte hinanden, men det er rart at vide, at der er en anden udvekslingsstudent i naerheden, hvis man faar brug for at snakke :) Da vi kom hjem, hentede Angela's vaertsmor hende. Jeg syntes det havde vaeret en hyggelig aften, og jeg tror helt klart, at vi skal vaere sammen igen paa et andet tidspunkt.


Scott, Ty, Cindy, Cheryl og Angela
Angela og mig foran JoJo's skiltet
Loerdag
Loerdag formiddag tog jeg med Scott til vandskiklubben, og jeg proevede at staa paa vandski. De faar det til at se saa let ud, men det er altsaa svaerere end man lige regner med! Der var en "begynderbaad" ude, den havde en bom spaendt fast paa siden, hvor man skulle holde ved, i stedet for at man haenger i et reb omme bagved. Paa den maade kan folkene i baaden bedre guide en, og fortaelle hvad man skal goere. Jeg proevede 3 gange - den sidste gang lykkedes det mig naesten at komme op at staa, men baaden gav desvaerre for lidt gas, og mine ski faldt af. Tre gange lyder ikke af saa meget, men det var vildt haardt, at skulle holde sig selv i "vandski-position". Jeg svoemmede lidt rundt, mens nogle af de andre proevede begynderbaaden. Derefter proevede jeg to gange mere, men det gik ikke rigtigt. Det gjorde ogsaa rimelig ondt i min haand, for jeg havde faaet en vabel af at holde paa bommen. Jeg gik hjem i bad, spiste frokost, tog en kort lur, og gjorde mig derefter klar til fodboldkamp.

Billede af min vabel taget soendag aften - efter en omgang kapsejlads!
 Det var en "away" kamp, saa vi skulle igen med bussen. Det begyndte ligesaa stille at regne, mens vi koerte, men der var dog pauser ind imellem. Da vi ankom skulle Varsity spille foerst, derefter os, saa Varsity, saa os, for til sidst at lade Varsity afslutte. Den foerste kamp tabte vi 1-0 (saa vidt jeg husker), og i den anden stod det 1-1. Det regnede, og vores hvide spillerdragter blev gennemsigtige, underlaget var mudret, og bolden glat, men det var rigtig sjovt, og vi spillede bedre end vi har gjort laenge! I pausen mellem de to kampe gik vi ned til snackboden, og en af pigerne koebte en Popstickle til mig. Det viste sig at vaere en forlaenget udgave af de sodavandsis med isbjoernen paa, som vi nogle gange koeber derhjemme. Bussen koerte os hjem, og Cheryl hentede mig paa skolen. Paa vejen hjem koerte vi inden om Dairy Queen, og jeg fik en Blizzard (man serioest hurtigt blive afhaengige af de laekre ting!). Det var Scott's foedselsdag, saa om aftnen saa vi Date Night - sjov, men maerkelig komedie.

Soendag
Scott og Cheryl skulle til brunch hos Scott's far, som lige er flyttet fra Chippewa Lake. Jeg skulle til kapsejlads sammen med Bob. Jeg gik ned til Yacht Club'en, og Bob ankom. Vi satte sejl, og staevnede ud. Der var mere blaest end sidst, og boelgerne var stoerre. Det var monsterskaegt, men ogsaa en vaad fornoejelse, for lige pludselig begyndte det at regne. Det holdt dog hurtigt op, men vandet fra de boelger som broed mod staevnen, gjorde os vaade. Vi fik en 6. plads ud af 10 begge gange, men anden gang havde 2 baade dog trukket sig. Efter vi havde pakket sammen gik jeg hjemad, og paa vejen stoedte jeg ind i Cheryl, Scott, Ricky, Charlie og Lucy, som var paa vej hen efter mig - det blev dog i stedet til en Pontoonboat-tur. Da vi kom hjem, tog jeg lidt at spise, og derefter tog jeg en lur - 4 timer paa vandet goer altsaa en en lille smule traet!
Om aften var der en lille byfest, som vi gik ned til. Der var levende musik, en lille billedeudstilling og salg af popcorn, og noget der mindede om SlushIce. Vi moedte rigtig mange af naboerne, og jeg kunne endda kende de fleste...
Pride Party
Der var musik i teltet til venstre og billedudstilling i teltet til hoejre
Salg af popcorn og Snowcones
Det frivillige brandkorps med deres nye brandbil
Et billede af Beachside Boulevard
Det gaar stadig godt, og lynhurtigt - om 2 dage har jeg allerede vaeret her i 3 uger (naesten en hel maaned!). Jeg glaeder mig til at skolen starter, saa jeg faar lidt mere at lave. Cheryl har allerede koebt ind til madpakker - papirsposer, plastikposer og smaa ting til madpakken.

Angaaende omgivelserne saa minder det meget om Oestjylland - bare en tand vildere. Her er mange smaa bakker og traeer. Det foeles ikke som om jeg bor i byen, fordi der er traeer overalt, og soeen er saa taet paa. Det vrimler med egern - de kravler tit paa elledningerne lige udenfor altanen, eller kravler op ad traeerne. Temperaturerne er blevet lidt lavere, og solen er gaaet bag skyerne, men man kan sagtens have shorts paa alligevel.
Billede af et egern, som kravler paa ledningerne - den er imellem stopskiltet og det amerikanske flag!