Om soendagen var Scott helt udmattet efter vores lange aften i Magic Kingdom, saa han sov laenge. Cheryl og jeg, derimod, stod op til normal tid, og tog til Hollywood Studios med en enkelt ting paa hjernen: Rock n' Roller Coaster med Aerosmith!
Efter 4 dage i Disney World havde jeg efterhaanden opbygget mod til at proeve diverse rutschebaner, selvom jeg startede ud med at sige, at jeg ikke var saa vild med dem... *Surprise* - Jeg elsker rent faktisk rutschebaner, og efterhaanden som jeg blev haerdet skulle der mere til for et godt rutschebane-fix! Derfor var der kun en rutschebane tilbage at proeve - den vildeste af dem alle, hvor man gaar paa hovedet 2 gange (eller 3?). Cheryl og jeg stod i koe i 50 minutter for en tur, som kun varede godt 2 minutter, men det var nu det vaerd. JEg kan nu putte "extrem overdrevet sej rutschebane rytter" paa mit business card, hvis nogle skulle vaere interesseret. Ventetiden var det vaerd, og jeg foeler mig nu klar til foraaret (det rigtige, varme foraar) hvor vi kan tage til Cedar Point (forlystelsespark naer Cleveland), og igen kan faa et fix.
Bagefter tog vi diverse busser til Downtown Disney, hvor der var butikker og restauranter, hvor vi moedtes med Scott. Vi kiggede lidt omkring, men brugte ikke saa meget tid der. Vi besluttede os for at faa en sandwich, men koeen var laengere end den laengste koe i DisneyWorld (omkring 40 minutters ventetid), saa vi tog tilbage til vores hotel. Vi tog over til den store pool, hvor de havde en vandrutschebane og hottub, og en snackbar hvor vi spiste frokost. Vi havde slet ikke haft tid til at bruge poolen og fik heller ikke brugt den. Jeg spillede lidt bordtennis med en tilfaeldig lille pige, men det blaeste saa meget, at det ikke helt var sjovt.
Hen paa eftermiddagen kom en minibus fra det firma vi havde lejet en bil fra, og tog os til deres kontor, hvor vi fik udleveret en roed lille bil. Jeg saa omkring 10 minutters natur langs vejsiden, og derefter noed jeg udsigten paa indersiden af mine oejenlaag. Da jeg vaagnede, var vi faa minutter fra Old People Town (Gamle mennesker byen) - mit oegenavn for "The Villages". Man kan kun flytte hertil hvis man er 55 aar eller aeldre, saa gennemsnitsalderen er rimelig hoej, og de fleste er pensionister. Cheryls foraeldre bor her, saa vi besoegte dem for et par dage.
Vi tjekkede ind paa hotellet (overraskende nok var hotellet fyldt med endnu flere gamle mennesker..), vi fik et stort vaerelse (paa stoerrelse med koekken-alrummet i Chippewa), og tog derefter en lille slapper. Cheryl foraeldre kom over, og vi tog derefter til Chili's for at spise sen aftensmad. Udmattet faldt jeg soevn i min egen lille dobbeltseng...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar